Tooltip container
Hovudpersonen

Den gode soldat Švejk

Hovudpersonen Change languageChange language

Institusjonar

Romanen på nettŠvejk MuseumBibliografieFacebookŠvejk CentralBlogReisedagbokKontakt

Mariánská kasárna i Budějovice, heimeforlegninga til Švejk sitt Infanterieregiment Nr. 91 fram til 1. juni 1915.

Den gode soldat Švejk nemner eit stort tal institusjonar og firma, offentlege som private. Desse var fram til 15. september 2013 kategorisert som 'Stader', noko som berre delvis gjev meining ettersom denne typar einingar ikkje for evig er knytte til eit bestemt geofrafiske punkt slik som t.d byar, fjell og elvar er. Dei fyrste vert difor skilde ut i denne samleseksjonen som innheld m.a. militære og sivile institusjonar (inkludert hæreiningar som regiment osb.), hotell, skjenkestader, aviser og tidskrift.

Grenseoppgangen mod stadsdatabasen er rettnok litt uklår, men eg prøver i denne seksjonen å ta med emne som rettnok kan plasserast geografisk, men som ikkje er bundne til eit bestemt geografisk punkt. Difor vil Praha og Wien framleis høyra til stadsdatabasen, desse har faste koordinatar. Ein institusjon derimot kan gjerne kan byta tilhaldsstad, og døme på dette er Odvodní komise og Kriegsministerium.

Namna er fargekoda etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme: U kalicha som ein stad der handlinga føregår, K.u.k. Kriegsministerium omtala av forfattaren, Pražské úřední listy som del av ein i dialog, og Stoletá kavárna nemnd i ei anekdote.

Visningsalternativ

Stader vist: 250 av 250



>> Institusjonar liste over institusjonar som er omtala i romanen (250) Syn alle
>> I. Bak fronten
>> II. Ved fronten
Index Back Forward II. Ved fronten Hovudpersonen

3. Švejks opplevingar i Királyhida

Ladaen flag
Praha II./1733, Křemencová ul. 13
KartSøk Švejkův slovník
lada.png

Lada 15.12.1902.

lada1.png

Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních 1910.

Lada er kort nemnd i Švejk si anekdote om neger Kristian. Ei lærarinne skreiv dikt om gjetarar og bekkar i skogen og fekk desse på trykk i Lada. Utover dette fornikerte ho med ein abyssinsk konge og fødde den nemnde Kristian.

Bakgrunn

Lada var eit kvinnetidskrift som vart utgjeve av Karel Vačlena i Mladá Boleslav med Věnceslava Lužická som Prahabasert redaktør[a]. Det kom ut frå 1889 til 1944 men frå 1861 til 1866 eksisterte eit blad med same namnet. Det er uvisst om det var ein samanheng mellom dei to men uansett er det definitivt den nyare utgåva Švejk hadde i tankane. I 1910 kom bladet ut to gonger i månaden.

Bladet trykte faktisk dikt (av og til på fyrstesida) men noko med temaet hyrdar og bekkar i skogen har me ikkje funne så langt. I skrivande stund (desember 2021) er berre årgangen 1902 offentleg tilgjengeleg.

Sitat
[II.3] Do toho se zamilovala jedna učitelka, která psala básničky do ,Lady’ vo pastejřích a potůčku v lese, šla s ním do hotelu a smilnila s ním. jak se říká v písmu svatým, a náramně se divila, že se jí narodil chlapeček úplně bílej.
Referensar
aAdresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedníchVojtěch Kraus1910
Kateřinkyen flag
Praha II./468, Kateřinská ul. 30
KartSøk Švejkův slovník
katerinky.jpg

15.5.1906 • Pohled na vstupní portál domu čp. 468 v Kateřinské ulici na Novém Městě.

Kateřinky er nemnd i historia til Švejk om neger Kristian. Mor hans vart innlagd på dette asylet etter at ho fann ut at den mørke fargen til sonen var verkeleg.

Det er nesten sikkert same institusjonen som Švejk oppheldt seg i før krigsutbrotet. Sjå Blázinec.

Bakgrunn

Kateřinky var det folkelege namnet på eit sinnsjukehus i Nové město. Det offisielle namnet var Královský český zemský ústav pro choromyslné v Praze og det vart oppretta i 1822[a]. Den hadde underavdelingar ved Na Slupi og Bohnice. Institusjonane eksisterer den dag i dag (2021).

Hašek ved Kateřinky

Her var Jaroslav Hašek sjølv var innlagd eit tid i februar 1911 etter eit tilsynelatande sjølvmordforsøk, der han prøvde å hoppa frå Karlův most. Han gav ut ei forteljing like etter at han vart utskriven som ser ut til dels å vore inspirert av denne hendinga[b]. Det er heller ingen tvil om at opphaldet til Hašek her inspirerte kapittelet om Švejk på Blázinec.

Det har vorte spekulert på om sjølvmordforsøket var fingert men faktum er at han vart lagd inn 9. februar og utskriven den 27. Hašek bad faktisk om å få bli på asylet lenger fordi han ville legga frå seg alhoholvanane sine. I fylgje Radko Pytlík vart episoden utløyst av ein krangel i heimen[c].

Sitat
[II.3] Tak se z toho pomátla, začala se ptát v časopisech o radu, co je proti mouřenínům, a vodvezli ji do Kateřinek a mouřenínka dali do sirotčince, kde z něho měli náramnou legraci.

Litteratur

Referensar
aŘivnáčův Průvodce po Praze a okolíFrantišek Řivnáč1881
bPsychiatrická záhadaJaroslav Hašek, Karikatury24.4.1911
cToulavé houseRadko Pytlík1971
Varietéen flag
Karlín/283, Palackého tř. 6
Wikipedia czdeen KartSøk
variete.jpg

Praha moderní i historická ve 250 obrazech, Kočí1907.

variete1.png

Prager Tagblatt18.4.1912.

variete.png

Průvodčí cizinců a jiné satiry z cest i domova, Jaroslav Hašek1913.

Varieté er nemnd i historia til Švejk om neger Kristian. Her gjeld det tilfelle der ei kvit dame brått føder ein svart unge. Dersom dama har gått på Varieté åleine for å sjå ein eller anna neger i ein brytekamp ville ein nok gjera seg visse tankar.

Bakgrunn

Varieté var namnet på eit teater i Karlín som vart opna i 1881. Det er dermed eitt av dei eldste i sitt slag i Praha og er i drift enno, rettnok under namnet Karlín Musikkteater[a]. I fylgje adresseboka frå 1907 var det offisielle namnet Théâtre Variété. Avisannonsar viser at dei òg arrangerte brytekampar[b].

Bryting på Varieté

Temasamanhengen Varieté-brytekamp-neger er attbruk frå to forteljingar Hašek skreiv før krigenLR)C)[d]. I begge er den svarte brytaren identifisert som nord-amerikansk meister og med etternamnet Zipps[b]. Dette gjer det enkelt å spora inspirasjonskjelda til denne sekvensen i Den gode soldat Švejk. I april 1912 vart det nemleg arrangert ei stor bryteturnering på Varieté og mellom deltakarane var nettop den svarte Zipps[b].

Jak jsem přemohl černošského obra Zippse ze Severní Ameriky

Docílil snad vynálezce rádia Curie tak krásného výsledku, že německý zápasník Urbach položil se na lopatky za 5 minut? A dovolte ještě jednu otázku. Dostal někdy Svatopluk Čech do takového krásného mostu Skota Rankina, aby z toho mostu přehodil si onoho siláka přes rameno na zem, jako to udělal Zipps, ten šampión Severní Ameriky, o kterém mluvila celá Praha, když vystupoval v řeckořímských zápasech ve Varieté?

Machar si to velmi popletl s tou antickou kulturou. Nejsou to nějaké staré hrníčky, vykopané v Aténách a v Římě, ani básně starých Řeků a Římanů, synové Hélioví zanechali nám jiný, nehynoucí pomník, řeckořímské zápasy ve Varieté, kde z chumelenice hladkých těl vztyčuje se postava slavného zápasníka černocha Zippse, kterému jsem šlápl na kuří oko v Brejškově plzeňské restauraci.

Jaroslav Hašek, Dobrá kopa, 3.5.1912.

Sitat
[II.3] Ale najednou v nějakém kolenu že se vobjeví černoch. Představte si ten malér. Vy se voženíte s nějakou slečnou. Potvora je úplně bílá, a najednou vám porodí černocha. A jestli před devíti měsíci se šla podívat bez vás do Varieté na atletické zápasy, kde vystupoval nějakej černoch, tu myslím, že by vám to přeci jen trochu vrtalo hlavou.“
Referensar
aHistorie divadlaHudební divadlo Karlín
bThéâtre VariétéPrager Tagblatt18.4.1912
cJak jsem přemohl černošského obra Zippse ze Severní AmerikyJaroslav Hašek, Dobrá kopa3.5.1912
dPrůvodčí cizinců a jiné satiry z cest i domovaJaroslav Hašek1913
Pražské ledárnyen flag
Praha VII./862, Ostrov Velké Benátky -
Wikipedia cz KartSøk
ledarny.jpg

Branické ledárny s ledovým zálivem

Světozor1.1.1913.

ledarny.png

Národní listy14.3.1912.

Pražské ledárny vert nemnd i samtalen mellom Einjährigfreiwilliger Marek og Švejk på vegen frå Mariánská kasárna til Budějovické nádraží. Det handlar om Frans Josefs land og leveransar til Praha sine isverk.

Bakgrunn

Pražské ledárny var eit firma som leverte is til bryggeri, restaurantar, sjukehus, meieri, slakteri og andre føretak som hadde behov for kjøling. Å døma etter avisannonsar vart det grunnlagd i 1884[a]. Eigar i 1892 var Ivan Čížek og i 1896 er Bernard Lüftschitz oppførd som innehavar, i begge tilfella med kompanjongar. Isfabrikken låg på øya Štvanice (òg kalla Velké Benátky).

I 1898 vart det bestemt at byen skulle skipa eit eige isanlegg for å etterkoma den aukande etterspurnaden[b] og var i forhandlingar med Lüftschitz. Dette vart det ikkje nokon av men i 1901 vart det skipa eit samyrkeselskap som kjøpte isanlegget til Lüftschitz[c]. Selskapet fekk namnet Společenské ledárny v Praze og var eigd av kundane sine. I 1908 hadde dei 234 medlemmer[d], eit tal som i 1912 hadde vakse til 299.

I Dolní Krč heldt ei konkurrerande bedrift til. Denne var eigd av Tomáš Welz men i 1913 vart dei to føretaka slegne saman.

Nytt anlegg

Frå 1909 til 1911 vart det bygd eit nytt og større anlegg i Braník sør for Praha. Kostnaden var så høg at selskapet var truga av konkurs men vart i 1912 gjort som til aksjeselskap og tilført ny kapital. Aksjeselskapet vart registrert i 1913 under namnet Akciové ledárny v Praze[e]. I 1914 rapporterte dei overskot.

Selskapet heldt fram drifta til 1954 og bygningen er enno intakt men forfallen (2021). Den har sidan 1964 vore verna som kulturminnesmerke.

Sitat
[II.3] Podle statistiky je tam samý led a vyváží se odtud na ledoborcích patřících pražským ledárnám. Tento ledový průmysl je i cizinci neobyčejně ceněn a vážen, poněvadž je to podnik výnosný, ale nebezpečný.

Litteratur

Referensar
aSägespänePrager Tagblatt12.1.1884
bPrager EiswerkeDer Böhmische Bierbrauer1.11.1898
cGenoßenschafs-Eiswerke in PragBohemia23.1.1901
dSpolečenské ledárny v PrazeČech29.2.1908
eNové české podnikyČeský Lloyd5.7.1913
K.k. Handelsministeriumen flag
Wien I., Postgasse 8
KartSøk
hanmis.jpg

Nr. 10 (St. Barbara) und Nr. 8 (Handelsministerium).

hanmis.png

Wiener Zeitung21.9.1912.

K.k. Handelsministerium er nemnd i samtalen mellom Švejk og Einjährigfreiwilliger Marek på vegen frå Mariánská kasárna til Budějovické nádraží. Temaet er istilførsel frå Franz Jospeh Land.

Bakgrunn

K.k. Handelsministerium var handelsdepartementet i Cisleithanien og eit av ni departement[1] i den austerrikske delen av Dobbeltmonarkiet. Det heldt til i Postgasse i sentrum av Wien. Handelsminster frå 20. september 1912 var Rudolf Schuster Edler von Bonott[a], eit embete han hadde fram til 30. november 1915[b].

Handelsdepartmentet vart eit av dei tyngste i Cisleithanien med ansvar for handel, industri, sjøfart, post, telefon og telegraf, toll og frå 1908 arbeidarvelferd og sosial tryggleik[c].

1. Ministerium des/für Innern, Justiz, Unterricht, Finanz, Handel, öffentliche Arbeiten, Eisenbahn, Ackerbau, Landesverteidigung.

Sitat
[II.3] Nicméně úpravou klimatických poměrů, na které má velký zájem ministerstvo obchodu i zahraniční ministerstvo, je naděje, že budou náležitě využitkovány velké plochy ledovců.

Skrivst òg:R.I. Trade Ministry en C.k. ministerstvo obchodu cz

Referensar
aAmtlicher TeilWiener Zeitung21.9.1912
bAmtlicher TeilWiener Zeitung1.12.1915
cGrégrova příručkaJosef Kafka1912
K.u.k. Außenministeriumen flag
Wien I., Ballhausplatz 2
Wikipedia deen KartSøk
ausmis.jpg

Ballhausplatz 2

ausmis.png

Wiener Zeitung19.2.1912.

K.u.k. Außenministerium er nemnd i samtalen mellom Švejk og Einjährigfreiwilliger Marek på vegen frå Mariánská kasárna til Budějovické nádraží. Temaet er istilførsel frå Franz Jospeh Land.

Bakgrunn

K.u.k. Außenministerium (offisielt k.u.k. Ministerium des kaiserlichen und königlichen Hauses und des Äußern) var utanriskdepartementet i Dobbeltmonarket, eit av tre felles departement (dei andre var k.u.k. Kriegsministerium og k.u.k. Finanzministerium). Det heldt til på Ballhausplatz ved Hofburg i sentrum av Wien.

Utanriksminister frå februar 1912 var grev Leopold Berchtold, eit embete han hadde fram til januar 1915. Berchtold spela a dominerande rolle i avgjerdene som førde til krigsutbrotet sommaren 1914 og det var han som forfatta 10-punktsultimatumet til Serbia. Etterfylgjaren hans var István Burián.

Ikkje berre utanriks

Som det kjem fram av det fulle namnet på departementet ordna dei ikkje berre med utanrisksaker i den klassiske tydinga (diplomati, ambassadar, konsulat, utanrikspolitikk osb.). Det var òg ansvarleg for arkiva til det keisarlege og kongelege hus (k.u.k. Haus, Hof und Staatsarchiv)[b].

Sitat
[II.3] Nicméně úpravou klimatických poměrů, na které má velký zájem ministerstvo obchodu i zahraniční ministerstvo, je naděje, že budou náležitě využitkovány velké plochy ledovců.

Skrivst òg:I. and R. Foreign Ministry en C. a k. zahraniční ministerstvo cz

Litteratur

Referensar
aBallhausplatzWilliam D. Godsey
bGrégrova příručkaJosef Kafka1912
K.k. Unterrichtsministeriumen flag
Wien I., Minoritenplatz 5
Wikipedia de KartSøk
untmis.jpg

Palais des Unterrichtsministeriums

untmis.png

Wiener Zeitung4.11.1911.

K.k. Unterrichtsministerium er eit av tre departement som er nemnde av Einjährigfreiwilliger Marek i samtalen mellom han, Švejk og eskortekorporalen på vegen frå Mariánská kasárna til Budějovické nádraží. Temaet er istilførsel frå Franz Jospeh Land.

Bakgrunn

K.k. Unterrichtsministerium (offisielt k.k. Ministerium für Kultus und Unterricht) var kultur- og utdanningsdepartementet i Cisleithanien. Det heldt til på Minoritenplatz i sentrum av Wien.

Utdanningsminister frå 4. november 1911 var Max Hussarek von Henlein[a], eit embete han hadde fram til 1917.

Ansvarsområde

Departementet var mellom anna ansvarleg for utdanning (unnateke akademi for handel, industri og landbruk), den evangeliske kyrkja (protestantisk), kunst, minnesmerke, museum, vitskapsakademi, og meteorologiske institutt[b].

Sitat
[II.3]Ministerstvo vyučování, pane kaprále, zbudovalo pro ně s velkým nákladem a obětmi, kdy zmrzlo pět stavitelů...“ „Zedníci se zachránili,“ přerušil ho Švejk, „poněvadž se vohřáli vod zapálený fajfky.“

Skrivst òg:I.R. Education Ministry en C.k. ministerstvo vyučování cz

Litteratur

Referensar
aInlandWiener Zeitung4.11.1911
bGrégrova příručkaJosef Kafka1912
Budějovický hotel (naproti nádraži)en flag
KartSøk
grandbud.jpg

Český svět 30.7.1909.

budbenes.png

Jihočeské listy 14.4.1909.

budbenes1.png

Fürst Schwarzenberg Jahrbuch 1911.

Budějovický hotel (naproti nádraži) (hotell vis-a-vis stasjonen) vert nemnd når arrestantane Švejk og Einjährigfreiwilliger Marek vert eskorterte til Budějovické nádraží under regimentet si overføring frå Budějovice til Bruck an der Leitha - Királyhida. Frå vindaugene til eit hotell over gata frå stasjonen vifta nokre damer med lommedukar og ropa "Heil!".

Bakgrunn

Budějovický hotel (naproti nádraži) viser til eitt av fleire hotell som låg rundt jernbanestasjonen i Budějovice. Rett ovafor den nye stasjonen låg Hotel Grand og Hotel Imperial, vis-a-vis den gamle stasjonen låg Hotel Bahnhof og Hotel Kaiser von Österreich[a]. Utfrå den mest direkte ruta frå Mariánská kasárna austover til Budějovické nádraží (den nye stasjonen) ville soldatane fyrst ha kome fram til Imperial men dette hotellet vart ikkje opna før i 1924[b] så difor vert Grand det innlysande alternativet. Dei to hotella ved den gamle stasjonen kan rettnok ikkje heilt sjåast bort frå, men ettersom desse låg lengre mot sør er det lite truleg at det var eit av dei Hašek hadde i tankane.

Grand Hotel "Beneš"

Dette hotellet vart opna i 1909 og eigar var Václav Beneš (1860-), ein erfaren hotellvert som òg hadde drive Hotel U třech kohoutů og Hotel SlunceBudějovické náměstí [c]. Grand var det mest moderne hotellet i byen med elektrisk ljos, sentralfyring og parkeringsplass for bilar, noko som var sjeldsynt på denne tida.

Prominente gjester budde gjerne her og eit døme på dette er Feldmarschall-Leutnant Simon Schwerdtner (sjå Generalmajor von Schwarzburg) som overnatta på Grand då han inspiserte garnisonen i Budějovice i april 1915[d]. Av andre kan nemnast Erzherzog Joseph Ferdinand og Erzherzog Leopold Salvator frå huset Habsburg, andre adelsmenn som baron Alfred Rotschild og hertug Ernst August von Cumberland, dessutan høgare militære som Andeas Pitlik, Wenzel Wurm og Arthur Gieslingen.

I juni 1918 selgde Beneš hotellet[e], i 1949 vart det nasjonalisert og døypt om til Hotel Vltava, i 1989 på ny til Grand. Enno i dag (2022) er det hotell- og restaurantdrift i bygningen, men etter anmeldelsane på Google å døma er standarden dårleg.

Sitat
[II.2] Byla to pořádná manifestace. Z hotelu naproti nádraží z oken mávaly nějaké dámy kapesníky a křičely „Heil!“ Do „nazdar“ mísilo se „heil“ i ze špalíru a nějakému nadšenci, který použil té příležitosti, aby vykřikl: „Nieder mit den Serben“, podrazili nohy a trochu po něm šlapali v umělé tlačenici.

Kjelder: Jan Schinko

Litteratur

Referensar
aHotelyEncyklopedie Českých Budějovic
b"Imperial" - bar a kavárnaJihočeské listy31.10.1924
cPůvodní majitel Grandu načasoval stavbu šikovněJan Schinko1.6.2017
dInspizierungBudweiser Zeitung16.4.1915
eHotelkaufBudweiser Zeitung21.6.1918
K.u.k. Kavallerietruppendivision Nr. 7en flag
Kraków
KartSøk
ktd7.png

Schematismus für das K.u.k. Heer.. 1914.

korda.jpg

GdK. Ignaz Edler von Korda

"Unteilbar und Untrennbar", Emil Woinovich 1917.

lacina3.png

Wiener Zeitung25.12.1915.

K.u.k. Kavallerietruppendivision Nr. 7 var i fylgje forfattaren av Den gode soldat Švejk eininga der Feldoberkurat Lacina gjorde teneste.

Bakgrunn

K.u.k. Kavallerietruppendivision Nr. 7 var ein kavaleridivisjon med sete i Kraków, med rapportering oppover til 1. Korpskommando. Dei fire regimenta i divisjonen var spreidde over eit stort område: Dragonerregiment Nr. 10 (Kraków), Ulanenregiment Nr. 2 (Tarnów), Dragonerregiment Nr. 12 (Olmütz) og Ulanenregiment Nr. 3 (Gródek Jagielloński). Divisjonskommandant i 1914 var Feldmarschall-Leutnant Ignaz von Korda (1858-1918)[a]. Den nøyaktige addressa til divisjonshovudkvarterer er ikkje kjendt.

Ludvík Lacina

Den direkte grunnen til at divisjonen er nemnd i Den gode soldat Švejk er at Ludvík Lacina, modellen til Feldoberkurat Lacina, faktisk gjorde teneste her frå januar 1913 til august 1916. At Jaroslav Hašek var så detaljert orientert om dette tyder i høgste grad på at dei to kjende kvarandre.

Kavaleridivisjonar

K.u.k. Heer hadde ved krigsutbrotet åtte kavaleridivisjonar, nummererte 1 til 10 der nummer 5 og 9 ikkje var i bruk. Divisjonane inneheldt ein til tre brigadar. Desse omfatta vanlegvis to Ulan- Husar- eller Dragon-regiment. Kavaleribrigadane i Böhmen (Praha og Pardubice) var ikkje tildelt nokon divisjon[a].

Under krigen

Frå 6. august 1914 stod divisjonen på russisk jord i området ved Kielce, nord for Krákow. Frå mai 1915 tok dei del i offensiven i russisk Polen og om hausten opererte dei i området ved elva Styr (Стир) aust for Lutsk (Луцьк) (no i Ukraina). Ved årskiftet 1916 var dei stasjonerte ved Brody. Under Brussilov-offensiven (frå 4. juni 1916) leid divisjonen svære tap og ved midten av juli hadde den ingen verdi som kampeining lenger. Etter å ha vorte forsterka vart dei i november 1916 flytta til den nye fronten mot Romania.

Sitat
[II.3] Tak vešli na nádraží a šli k určenému vojenskému vlaku, když málem by byla ostrostřelecká kapela, jejíž kapelník byl vážně popleten nečekanou manifestací, spustila „Zachovej nám, Hospodine“. Naštěstí v pravé chvíli objevil se v černém tvrdém klobouku vrchní polní kurát páter Lacina od 7. jízdecké divise a počal dělat pořádek.
[II.3] Pohlcoval mísy s omáčkami a knedlíky, rval jako kočkovitá šelma maso od kostí a dostal se v kuchyni nakonec na rum, kterého když se nalokal, až krkal, vrátil se k večírku na rozloučenou, kde se proslavil novým chlastem. Měl v tom bohaté zkušenosti a u 7. jízdecké divise dopláceli vždy důstojníci na něho.
[II.3] Dostal nyní nový záchvat velkodušnosti a tvrdil, že všem udělá dobře, jednoročnímu dobrovolníkovi že koupí čokoládu, mužům z eskorty rum, desátníka že dá přeložit do fotografického oddělení při štábu 7. jízdní divize, že všechny osvobodí a že na ně nikdy nezapomene.
Referensar
aSchematismus für das k. u. k. Heer...K.k. Hof und Staatsdruckerei1914
12. Kompanieen flag
Søk
fk11a.png

12. Feldkompanie gjenoppretta 11.7.1915.

"Das Infanterieregiment Nr.91 am Vormarsch in Galizien", VHA 1927..

k12.jpg

Nokre namn frå 12. Feldkompanie. Desse soldatane vart dekorerte 18.8.1915.

© VÚA/VHA

12. Kompanie er nemnd på toget frå Budějovice til Bruck an der Leitha - Királyhida. Forfattaren noterer at dette kompaniet bestod av tyskarar frå Krumlovsko og Kašperské Hory.

I [IV.3] kjem det fram at dei var leia av ein viss Kompaniekomandant Zimmermann.

Bakgrunn

12. Kompanie er ikkje eintydig definert men nummereringa tilseier at det var eitt av dei 16 feltkompania i Infanterieregiment Nr. 91. Innvendinga mot denne antakelsen er at handlinga på dette stadiet i romanen føregår hjå erstatningsbataljonen medan feltkompania sidan starten av krigen hadde kjempa ved fronten. Difor kan ein innvenda at det må vera snakk om eit Ersatzkompanie eller Marschkompanie men desse hadde aldri så høge nummer som 12 i 1915. Marsjbataljonar hadde vanlegvis fire kompani og erstatningsbataljonen sjeldan fleire en fire.

Forklaringa på denne motseiinga er heller at forfattaten av Den gode soldat Švejk ofte la lite vekt på detaljar som nummerering og den logiske samanhengen mellom militære einingar. Sjå òg 11. Kompanie.

12. Feldkompanie

Gjennom heile romanen fylgjer Hašek konsekvent nummereringa til feltkompania når han skriv om "marsjkompani" eller berre "kompani". Dette er spesielt tydelege med det fiktive "11. marsjkompani" der ikkje berre nummeret er henta frå det tilsvarande feltkompaniet men òg personane i kommandohierarkiet (Rudolf Lukas, Čeněk Sagner). Det er difor all grunn til å tru at det same gjeld for 12. Kompanie. Dette kompaniet var eit av fire i III. Feldbataillon, bataljonen som frå 3. juli 1915 vart leia av Sagner. Kompanisjef frå 11 juli var Paul Kandl (1884-?), ein reserveløytnant frå Prachatice[b] som truleg kom til fronten med XII. Marschbataillon og nokså sikkert var sjef for eit av dei fire marsjkompania i denne battaljonen. Etter marsjbataljonen sin ankomst vart kompaniet saman med 11. Kompanie gjenoppretta etter å ha vorte utsletta i kampane ved Złota Lipa. Truleg vart den skipa direkte frå eit av dei fire nyframkomne marsjkompania.

Jaroslav Kejla

Jaroslav Kejla som vart teken til fange saman med Hašek den 24. september 1915 ved Choruoan, skreiv om dei fire månadene han gjorde teneste i kompaniet. I motsetning til 11. Kompanie var dei elendig forsørgde og deler av rasjonane deira vart jamt stolne. Soldatane var skitne, slitne, svoltne, lusete og demoraliserte og på desse fire månadene bada Kejla berre ein gong! Han forklarde skilanden mellom 11. og 12. kompani med at sjefen for 11. kompani, Rudolf Lukas, var kamerat med bataljonssjef Čeněk Sagner og at hans kompani difor vart tilgodesette[b].

Sitat
[II.3] Teprve řev z vagonů vzadu přerušil vypravování Švejkovo. 12. kumpanie, kde byli samí Němci od Krumlovska a Kašperských Hor, hulákala: Wann ich kumm, wann ich kumm, wann ich wieda, wieda kumm.
Referensar
aDas Infanterieregiment Nr. 91 am Vormarsch in GalizienVHA1927
bJak to bylo v bitvě u Chorupan kde se dal Jaroslav Hašek zajmoutJaroslav Kejla1972
Svět zvířaten flag
Smíchov/908, Bělohorská silnice
KartSøk Švejkův slovník
svetzvirat.jpg

Svět zvířat 1.11.1909.

svet_zvirat.jpg

Víla Svět zvířat ~ 1900.

Svět zvířat er tema for den lengste anekdoten i heile romanen. Denne er det Einjährigfreiwilliger Marek som står for når han i arrestvogna på veg frå Budějovice til Bruck an der Leitha - Királyhida i detalj fortel om tida si som redaktør for dette tidskrifet.

Det byrja med at kameraten hans, Hájek, vart oppsagd som redaktør av eigaren herr Fuchs etter å ha vorte forelska i dottera til sjefen sin. Hájek fekk dessutan i oppdrag å finna ein ny redaktør og det vart Einjährigfreiwilliger Marek som vart intervjua som potensiell etterfylgjar. Han vart spurd ut om kunnskapane sine om dyr, om han var i stand til å saksa og oversetja frå utanlandske tidskrift, frå Brehm si klassiske bok "Dyra sitt liv" og om korleis han såg for seg innhaldet i tidskriftet. Marek svara overtydande om at han ville innføra nyskapande rubrikkar som "Dyr om dyr", "Det glade hjørnet" og om "Utviklinga frå dyr til menneske". Fuchs vart overtydd nok til å tilsetja Marek og i byrjinga gjekk det rett så bra, men myrke skyer skulle etterkvart dra seg til over hovudet til den nybakte redaktøren.

Etterkvart fann den oppfinnsame redaktøren Marek ut at han burde bidra med meir enn det som fanst i Brehm si dyrebok. Desse skapningane var trass alt kjende og såleis av lita interesse for lesaren, i alle fall slik den nye redaktøren såg det. Opp av hatten drog han difor nyskapingar som "syremagekvalen", "den islandske fjernflaggermusa", "ingeniør Khún si loppe" osb. Denne loppa skulle etterkvart sparka beina under oppdagelsane til Marek ettersom den vart tema for ein polemikk mellom avisene Čech og Čas der sistnemnde avslørde heile soga. Dette og ein strid med Jos. M. Kadlčák om namnet på nøtteskrika og enda opp med Einjährigfreiwilliger Marek sin avskjed som redaktør og Fuchs sin tidlege død.

Bakgrunn

zvirat0.png

Svět zvířat 15.8.1910.

yorkshire.jpg

Mange tema frå tidskriftet fann vegen til Den Gode Soldaten Švejk

Svět zvířat var eit tsjekkisk-språkleg tidskrift med fokus på dyr som vart stifta av kanin- og hundeoppdrettaren herr Fuchs i 1897. Det starta opp som måndagsmagasin i Jičín men alt i 1898 flytta Fuchs til ein villa ovafor parken Klamovka i Smíchov der han heldt fram med verksemda. Frå 1901 vart bladet gjeve ut to gonger i månaden. Tilknytta tidskriftet og villaen var ein kennel (sjå Psinec nad Klamovkou). Grunnleggjar og eigar Fuchs døydde i 1911 men tidskriftet kom ut minst fram til 1923. Dei mest kjende redaktørane var Karel Ladislav Kukla, Jaroslav Hašek og Ladislav Hájek.

Hašek på Klamovka

I 1908 vart den ovannemnde Hájek, ein av Jaroslav Hašek sine næraste vener, ansvarleg redaktør i Svět zvířat. Det var han som seinare på året inviterte Hašek til Klamovka der han fekk bu mot at han hjelpte til i redaksjonen. Hájek som var forelska i dottera til sjefen kom snart etter kvart på kant med sin føresette og sa opp redaktør-stillinga. Han hadde vona at Hašek skulle visa solidaritet men til Hájek sin skuffelse overtok derimot "svikaren" Hašek stillinga hans[a]. Truleg hende dette i januar eller februar 1909. Hájek fekk seg ny redaktørjobb hjå avisa Nezavislost i Poděbrady.

I fylgje politiregistera budde Hašek i villaen frå 4. februar 1909 til 28. juli 1910[b]. Frå då av er han er oppførd på adressa Smíchov nr. 1125 nedafor Klamovka. Merk at dette er registrerte datoar og tilsvarar ikkje nødvendigvis tidspunktet han flytta.

I fast arbeid

Hašek sin jobb i Svět zvířat var berre andre gongen han var i fast arbeid og no varde det lenger enn den fyrste (i Banka Slavia), truleg i kring 18 månader. Han vart godt betalt og kunne endeleg overtyda sin framtidige svigerfar at han var verdig dottera si hand og kunne leva eit ordna liv. I started var herr Fuchs nøgd med han, men vart med tida skeptisk ettersom redaktøren brukte mindre og mindre tid på kontoret. Han vart òg uroleg då det kom han for øyra at utrolege dyrehistorier dukka opp i tidsskriftet. Fuchs køyrde til Poděbrady for å be Hájek om å koma tilbake. Det kom til konfrontasjon med Hašek som bad om nåde og fekk lov til å halda fram i enno tre månader[a]. Til slutt forlet han jobben og starta sin eigen hundehandel, eit anna kortliva føretak, men som òg fann gjenklag i Den gode soldat Švejk. Den førebels siste forteljinga Hašek skreiv for magasinet kom på trykk 15. oktober 1910 og Hájek var tilsett att på same tida[c].

herr Fuchs døydde in 1911 og kennelen (truleg òg bladet) vart teke over av František Pober, svigersonen. Pober eigde alt kennelen Canisport og flytta no til Klamovka. I praksis vart dei to føretaka slegne saman. Redaksjonen vart overførd til Hájek sin bustad i Ferdinandova třida (no Narodní). Hausten 1912 budde Hašek på ny hjå han og skreiv litt for bladet. Hájek heldt fram som redaktør til 1915.

Mystifisering

Sjølv om Hašek skreiv dei utrulegaste tinga i Svět zvířat skal ein likevel ikkje ta det Einjährigfreiwilliger Marek fortel i Den gode soldat Švejk for god fisk. Det er svært truleg at Hašek på sitt vane vis krydra forteljinga og fann på nye detaljar. Ei systematisk samanlikning av Marek sin omtale av redaktørtida si med det faktiske innhaldet av tidsskriftet har så vidt eg veit enno ikkje vorte gjennomført (2022). Til saman er det identifisert 33 fortejingar som Hašek fekk trykt i magasinet. Dei fleste er underteikna av han sjølv medan andre er usignerte eller underteikna med pseudonym[d].

Dyreverda spegla i Švejk

With Einjährigfreiwilliger Marek's story there is a very direct connection to Hašek's own time as editor in 1909 and 1910, but there are themes from other parts of Den gode soldat Švejk that also can be traced back to the magazine. One of such is no doubt the story about Rittmeister Rotter and his police dogs. Then there are animals like Leonberger (dog), Engadin (goat), Yorkshire (pig), Angora (cat).

Sitat
[II.3] Jednoroční dobrovolník chvíli o něčem přemýšlel a pak se obrátil na zdrceného desátníka: „Jestlipak znáte časopis ,Svět zvířat’?“
[II.3] Jak jsem se vlastně stal kdysi redaktorem ,Světa zvířat’, onoho velice zajímavého časopisu, bylo pro mne nějaký čas hádankou dosti složitou do té doby, kdy jsem sám přišel k tomu názoru, že jsem to mohl provést jen ve stavu naprosto nepříčetném, ve kterém jsem byl sveden přátelskou láskou ku starému kamarádovi Hájkovi, který redigoval do té doby poctivě časopis, ale zamiloval se přitom do dcerušky majitele časopisu pana Fuchse, který ho vyhnal na hodinu pod tou podmínkou, že mu zaopatří redaktora pořádného.
[II.3] Prohlásil jsem, že jsem již velice mnoho přemýšlel o správném vedení takovéhoto časopisu, jako je ,Svět zvířat’, a že všechny ty rubriky a body dovedu plně reprezentovat, ovládaje zmíněné náměty.
[II.3] Vycházel jsem z toho principu, že na př. slon, tygr, lev, opice, krtek, kůň, čuně atd. jsou dávno již každému čtenáři ,Světa zvířat’ úplně známými tvory.
[II.3] Mohu vás ubezpečit, že jsou vůbec čtenáři ,Světa zvířat’ velice zvědaví.
[II.3] Z této nepatrné události vyvinula se veliká polemika mezi ,Časem’ a ,Čechem’, poněvadž ,Čech’ v rozmanitostech ve svém feuilletonu, cituje článek o bleše mnou objevené, prohlásil: ,Co Bůh činí, dobře činí.’ ,Čas’ přirozeně čistě realisticky rozbil celou mou blechu i s velebným ,Čechem’, a od té doby zdálo se, že mne opouští šťastná hvězda vynálezcova a objevitele nových stvoření. Abonenti ,Světa zvířat’ začali se znepokojovat.
[II.3] Můj šéf, pan Fuchs, seděl jako vždy v kavárně a četl krajinské noviny, poněvadž poslední dobou náramně často hledal zmínky o mých poutavých článcích ve Světě zvířat, a když jsem přišel, ukázal na ležící na stole ,Selský obzor’ a řekl tiše, dívaje se na mne svýma smutnýma očima, který výraz měly jeho oči stále poslední dobou.
[II.3] Četl jsem klidně dál: ,Nato jsem od vašeho redaktora ,Světa zvířat’ obdržel dopis nesmírně hrubého, osobního a neomaleného rázu, kde jsem byl nazván trestuhodně ignorantským hovadem, což zasluhuje pokárání důrazného. Tak se neodpovídá na věcné vědecké výtky mezi slušnými lidmi. Rád bych věděl, kdo je z nás obou větší hovado. Snad, pravda, neměl jsem činiti výtky dopisnicí a dopsati listem, ale pro nával práce nevšiml jsem si té malichernosti, ale nyní po sprostém výpadu vašeho redaktora ,Svět zvířat’ vedu na veřejný pranýř.
[II.3] Než to jsou věci vedlejší, ač by zajisté nebylo na škodu, kdyby se váš redaktor ,Světa zvířat’ dříve přesvědčil, komu vytýká hovadinu, nežli nájezd vyjde z pera, třeba je určen na Moravu do Frýdlandu u Místku, kde byl do tohoto článku též odbírán váš časopis.
[II.3] Sojka zůstane sojkou, i kdyby se redaktor ,Světa zvířa’ z toho podě..l, a zůstane to jen dokladem, jak lehkomyslně a nevěcně se leckdys píše, byť by se i on dovolával Brehma nápadně neurvale.

Kjelder: Ladislav Hájek, Jaroslav Šerák, Radko Pytlík

Skrivst òg:The Animal World en Dyreverda no

Litteratur

Referensar
aZ mých vzpomínek na Jaroslava HaškaLadislav Hájek1925
bPobytové přihlášky pražského policejního ředitelstvíNAČR1851 - 1914
cČasopis 'Svět zvířat' č. 297Venkov15.10.1910
dBibliografie Jaroslava Haškacomenius-bibl.wz.cz
Časen flag
Praha II./26, Jungmannova tř. 21
Wikipedia cz KartSøk Švejkův slovník
cas1.png

Čas 1.1.1910.

cas2.png

Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních 1907.

Čas og Čech vert begge nemnd i samband med Einjährigfreiwilliger Marek si historie om loppa til ingeniør Kún. Marek "fann opp" denne loppa under redaktørtida si i Svět zvířat og Čech gjekk på limpinnen og trykte ein artikkel om loppa i god tru. Čas lukta derimot lunta og avslørte heile oppfinnelsen og det kom til ein stor polemikk i spaltene til dei to avisene. Uheldigvis vart episoden byrjinga på slutten for Marek sin karriere i Svět zvířat.

Bakgrunn

Čas var ei avis som vart grunnlagd i 1886 av Jan Erben med støtte av ei gruppe såkalla "realistiske politikarar", mellom anna professor Masaryk og Kramář. Frå 1901 kom den ut som dagsavis. I 1915 vart avisa stansa, ein lagnad som råka mange tsjekkiske aviser under krigen.

Palaeopsylla Kuniana

Det var 17. august 1913 at katolske dagsavisa Čech trykte ein kort notis om at "geologen ingeniør Kun for kort tid sida fann ei loppe frå oldtida i eit stykke rav". Funnen skjedde ved Královec[1], loppa var blind og fekk namnet Palaeopsylla Kuniana etter oppdagaren.

Fyrst ute med å avsløra Kun si loppe var sosialdemokratiske Právo lidu som 19. august opplyste om at dette vart trykt i Svět zvířat (Dyreverda) under fastetida for fire år sidan og at "oppfinnaren" av loppa var humoristen Jaroslav Hašek. Dei observerte syrleg "ei ny utvikling i katolsk vitskap og at Čech som før hadde henta kunnskap og frå den heilage skrift no tydde til Dyreverda". Kommentaren til Právo lidu vart gjengjeven i fleire aviser og mellom desse var realistpartiet si avis Čas den 21. Dette fekk Čech tydelegvis med seg og slo iltert tilbake mot alt fredag 22. august. Paralellane til Einjährigfreiwilliger Marek si soge er dermed innlysande. Loppe-historia var jamvel trykt i USA der den dukka opp i fleire tsjekkisk-språklege avisar, mellom dei Minnesotské noviny 11. september 1913.

Sjølv om episoden som Einjährigfreiwilliger Marek fortel om utan tvil er inspirert av Hašek si redaktørtid i Svět zvířat er det òg ein del skilnader. Debatten mellom Čech og Čas fann stad tre år etter at Hašek slutta som redaktør og kan såleis ikkje ha medverka til at han mista jobben. Det stemmer heller ikkje at Čech skreiv at "det Gud gjer det gjer han godt". Originalartikkelen i Svět zvířat har det såvidt me veit ikkje lukkast nokon å finna, men etter tidfestinga i Právo lidu å døma ("ved masopust (fastetida) for fire år sidan") må den ha vorte skriven tidleg i 1909.

Sitat
[II.3] Z této nepatrné události vyvinula se veliká polemika mezi Časem a Čechem, poněvadž Čech v rozmanitostech ve svém fejetonu cituje článek o bleše mnou objevené, prohlásil: ,Co Bůh činí, dobře činí: Čas přirozené čistě realisticky rozbil celou mou blechu i s velebným Čechem, a od té doby zdálo se, že mne opouští šťastná hvězda vynálezcova a objevitele nových stvoření.
Merknader
1. Královec er det tsjekkiske namnet på Königsberg (no Kaliningrad), ein by ved Austersjøen.

Litteratur

Čechen flag
Praha II./200, Pštrossova ul. 15
Wikipedia cz KartSøk Švejkův slovník
cech1.png

Čech 3.1.1910.

cech2.png

Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních 1907.

cech3.png

Čech 17.8.1913.

Čech og Čas vert begge nemnd i samband med Einjährigfreiwilliger Marek si historie om loppa til ingeniør Kún. Marek "fann opp" denne loppa under redaktørtida si i Svět zvířat og Čech gjekk på limpinnen og trykte ein artikkel om loppa i god tru. Čas lukta derimot lunta og avslørte heile oppfinnelsen og det kom til ein skarp polemikk i spaltene til dei to avisene. Uheldigvis vart episoden byrjinga på slutten for Marek sin karriere i Svět zvířat.

Bakgrunn

Čech var eit katolsk-orientert dagblad med sterke band til Strana katolického lidu (Katolsk Folkeparti). Avisa vart grunnlagd i 1869 som vekeblad men frå 1873 kom den ut alle kvardagar. I åra 1897 til 1903 hadde den namnet Katolické listy. Etter fyrste verdskrigen minka opplaget og i 1937 vart Čech nedlagd for godt. Dei var ei av dei få større tsjekkiske avisene som (truleg) aldri trykte nokon av historiene til Jaroslav Hašek. Derimot skreiv forfattaren av Den gode soldat Švejk fleire satirer retta mot avisa.

Palaeopsylla Kuniana

Det var 17. august 1913 at katolske dagsavisa Čech trykte ein kort notis om at "geologen ingeniør Kun for kort tid sida fann ei loppe frå oldtida i eit stykke rav". Funnen skjedde ved Královec[1], loppa var blind og fekk namnet Palaeopsylla Kuniana etter oppdagaren.

Fyrst ute med å avsløra Kun si loppe var sosialdemokratiske Právo lidu som 19. august opplyste om at dette vart trykt i Svět zvířat (Dyreverda) under fastetida for fire år sidan og at "oppfinnaren" av loppa var humoristen Jaroslav Hašek. Dei observerte syrleg "ei ny utvikling i katolsk vitskap og at Čech som før hadde henta kunnskap og frå den heilage skrift no tydde til Dyreverda". Kommentaren til Právo lidu vart gjengjeven i fleire aviser og mellom desse var realistpartiet si avis Čas den 21. Dette fekk Čech tydelegvis med seg og slo iltert tilbake mot alt fredag 22. august. Paralellane til Einjährigfreiwilliger Marek si soge er dermed innlysande. Loppe-historia var jamvel trykt i USA der den dukka opp i fleire tsjekkisk-språklege avisar, mellom dei Minnesotské noviny 11. september 1913.

Sjølv om episoden som Einjährigfreiwilliger Marek fortel om utan tvil er inspirert av Hašek si redaktørtid i Svět zvířat er det òg ein del skilnader. Debatten mellom Čech og Čas fann stad tre år etter at Hašek slutta som redaktør og kan såleis ikkje ha medverka til at han mista jobben. Det stemmer heller ikkje at Čech skreiv at "det Gud gjer det gjer han godt". Originalartikkelen i Svět zvířat har det såvidt me veit ikkje lukkast nokon å finna, men etter tidfestinga i Právo lidu å døma ("ved masopust (fastetida) for fire år sidan") må den ha vorte skriven tidleg i 1909.

Sitat
[II.3] Z této nepatrné události vyvinula se veliká polemika mezi Časem a Čechem, poněvadž Čech v rozmanitostech ve svém fejetonu cituje článek o bleše mnou objevené, prohlásil: ,Co Bůh činí, dobře činí: Čas přirozené čistě realisticky rozbil celou mou blechu i s velebným Čechem, a od té doby zdálo se, že mne opouští šťastná hvězda vynálezcova a objevitele nových stvoření.
Merknader
1. Královec er det tsjekkiske namnet på Königsberg (no Kaliningrad), ein by ved Austersjøen.

Litteratur

Selský obzoren flag
Ostrov u Macochy
KartSøk
selsky.png

Selský obzor leden 1910.

selsky1.png

Brněnské noviny 27.2.1908.

Selský obzor vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han fortel om tida si som redaktør for Svět zvířat. Avisa sin redaktør Jos. M. Kadlčák brukte ein leiarartikkel til å slå tilbake mot Marek si omdøyping av nøtteskrika til "valnøtting".

Bakgrunn

Selský obzor (Landbrukets Horisont) var eit månadsblad som vart stifta av bonden Josef Šamalík (frå 1907 utsending til Reichsrat). Det var talerøyr for Katolický spolek českého rolnictví na Moravě (Katolsk samskipnad for tsjekkisk landbruk i Mähren) der Šamalík var formann. Fyrste nummeret kom ut i februar 1903 i Ostrov u Macochy (35 km nord for Brno) der Šamalík budde. Innan 1907 var Jos. M. Kadlčák vorte redaktør og administrasjonen hadde flytta til Brno. Siste nummeret kom ut i mars 1911.

Ingen leiarartikkel i sikte

Leiarartikkelen eller andre stykke med innhald som det Einjährigfreiwilliger Marek omtalar i Den gode soldat Švejk har det ikkje lukkast å finna. Alle av nummera av Selský obzor er undersøkt, både før, under og etter Hašek si redaktørtid i Svět zvířat.

Ein må difor gå ut frå at ein eventuell krangel mellom Jaroslav Hašek og Jos. M. Kadlčák om nøtteskriker har føregått i form av brevveksling. Kanskje Kadlčák skreiv direkte til bladeigaren herr Fuchs for å gjera han merksam på krumspringa til den oppfinnsame redaktøren? Ei anna forklaring kan vera av Kadlčák skreiv i eit av dei andre blada til det Katolske landbruks-selskapet (Selské hlasy og Zemědelský obzor). Noko bilete av ei nøtteskrike i magasinet i 1909 eller 1910 er heller ikkje påvist men studiane av årgangane har ikkje vore grundige nok til å kunna fastslå dette sikkert.

Sitat
[II.3] Poslanec Kadlčák odpověděl v ,Selském obzoru’ úvodním článkem. Můj šéf, pan Fuchs, seděl jako vždy v kavárně a četl krajinské noviny, poněvadž poslední dobou náramně často hledal zmínky o mých poutavých článcích ve Světě zvířat, a když jsem přišel, ukázal na ležící na stole ,Selský obzor’ a řekl tiše, dívaje se na mne svýma smutnýma očima, který výraz měly jeho oči stále poslední dobou.

Litteratur

Country Lifeen flag
London, 20 Tavistock Street (now No. 8)
Wikipedia en KartSøk
countrylife.jpg

© Country Life, 2022

jays.png

© Country Life, 2022

jay.jpg

© Country Life, 2022

Country Life vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han fortel om tida si som redaktør for Svět zvířat. Frå det engelske bladet Country Life hadde han saksa eit bilete av ei nøtteskrike som sat i eit valnøttetre. Inspirert av dette fekk han trykt biletet men no med namnet "valnøtting", eit omgrep han hadde funne på sjølv. Dette proveserte fram ein skarp reaksjon frå Jos. M. Kadlčák, representant i Parlament og redaktør i Selský obzor.

Bakgrunn

Country Life var eit engelsk blad som vart stifta i 1897 av forretningsmannen Edward Burgess Hudson (1854-1936). I starten heitte det Country Life Illustrated og redaksjonslokala låg i 20 Tavistock Street, midt i London. Bladet var banebrytande med bilete av god kvalitet på skinande papir. Dei var vellukka frå fyrste stund og inntektene gjorde det mogeleg for Hudson å byggja eit nytt hus på den same tomta, eit bygg som enno i dag heiter Hudson Building. I 1905 var nybygget ferdig og redaksjonen og trykkeriet kunne flytta inn.

I starten satsa Country Life på hesteveddeløp, golf og andre aktivitetar ein forbind med dei øvre samfunnslaga. Etter kvart utvida dei fokus til å omfatta livsstil, natur og landsbygda. Eigedomspaltene var òg ein viktig ingrediens og mange herregardar vart annonserte til salgs her. Bladet har vorte gjeve ut kontinuerleg sidan starten men redaksjonen er i 2022 lokalisert på ei anna adresse i London.

Vedrørande Einjährigfreiwilliger Marek si saksing og liming av ei nøtteskrike som sit i eit valnøttetre: arkivet til Contry Life har ei samling nøtteskriker, datert 1915! Samlinga er enno ikkje fullt digitalisert så det har ikkje lukkast å slå fast kva nummer av bladet Marek (eller snarare Hašek) eventuelt har saksa frå. Det er heller ikkje verifisert at noko slikt bilete nokon gong kom på trykk i Svět zvířat under redaktørtida til Hašek.

Som ein kuriositet kan nemnast at dagens internett-utgåve av Country Life (april 2022) ligg det ein artikkel av Simon Lester om nøtteskriker og andre fuglar i kråkefamilien![a]

Sitat
[II.3] Vystřihl jsem z anglického časopisu ,Country Life’ obrázek nějakého ptáčka, který seděl na ořechu. Dal jsem mu název ořešník, stejně jako bych se nijak logicky nerozpakoval napsat, že pták sedící na jalovci je jalovník, případně jalovice.

Litteratur

Referensar
aCrows: Everything you need to know about the whole corvid family, from ravens and jackdaws to rooks, magpies, jays and choughsSimon Lester, Country Life9.4.2022
Tunelen flag
Praha I./642, Týn 6
KartSøk
tunel.jpg

Stehlíkův historický a orientační průvodce ulicemi hlavního města Prahy 1929.

tunel.png

Bohemia, E.E. Kisch 15.3.1915.

tunel_2022.jpg

Tunel, 2022

© Tunel

Tunel er nemnd av Švejk når han tilfeldigvis nemner orangutangar då eskorte-korporalens intellekt er tema for samtalen på toget frå Budějovice til Királyhida.

Bakgrunn

Tunel var ein kafé i Staré město som låg på gateplanet i huset U černého medvěda (Den svarte bjørn) like bak Týn-kyrkja. Det var eit langt lokale med innganger frå Týn 6 og Štupartská 5. Den offisielle adressa var Týn 6 og i 1910 var Františka Janusová (fødd 1854) oppførd som eigar[d]. Ho flytta til denne adressa 15. mars 1907 men er oppførd på ei anna frå 31. august 1911. Vedkomande som tok over i 1911 dreiv truleg òg staden i 1914.

Adressebøker stadfestar restaurantdrift på staden i desse åra: 1884, 1892, 1910, 1936 og 1946. I 2013 var lokalet brukt av ein indisk restaurant og i 2022 ligg det ein tapasbar her. Denne heiter passande nok Tunel Restaurant & Tapas bar[c].

Verbotene Lokale

Tidleg i 1914 skreiv Egon Erwin Kisch følgjetongen Verbotene Lokale (Forbodne kneiper) for avisa Bohemia. Her omtalar han 11 skjenkestader som soldatar frå garnisonen i Praha hadde forbod mot å vitja. Tre av desse er nemnde i Den gode soldat Švejk: Apollo, U Kocanů og Tunel.

I delen av fylgjetongen som Bohemia trykte 15. mars 1914 tek Kisch for seg Im Tunnel. Han omtala den som den verste av dei verste, frekventert av gateprostituerte, bøller og andre individ frå nedste laga i samfunnet. Ein av dei to kelnarane var den vidkjende Jarda (Jaroslav), ein svær kar som heldt orden med rå styrke og oksepisk! Kisch var sjølv vitne til eit slagsmål her der verten og dei to kelnarane måtte gripa inn, utstyrt med styrken til Jarda og oksepisken. Kisch opplyser ikkje om kven som var kneipevert.

Den 22. april 1913 hadde dei militære styresmaktene oppførd Tunel på lista over forbodne lokale men det einaste som overraska Kisch var at forbodet ikkje hadde kome tidlegare. Han la dessutan til at Tunel før i tida hadde vore ein sømeleg restaurant der han sjølv gjerne vanka med saman med andre studentar[a].

I 1920 kom fylgjetongen ut på ny i boka hans Die Abenteuer in Prag, samla under tittlen Konsignation über verbotene Lokale[b]. Forteljinga om Tunel var no litt endra og forfattaren si marxistiske tolking av samfunnshøva kom for ein dag. Han drog jamvel inn Das Kapital og Das Kommunistische Manifest! Kisch gjerna og opplysninga om at han gjekk på Tunel i student-tida si.

E.E. Kisch: Konsignation über verbotene Lokale (1920)

Nun knöpfen wir uns den Kragen ab, denn unser weg führt in jenes der Lokale, das als letztes auf der militärischen Konsignation steht und wohl wirklich das letzte aller Prager Lokale ist. Hier hat die verfaulte unterste Schicht der relativer Überbevölkerung ihr Stammlokal, jene Menschen, die nicht mehr direkt als Opfer der kapitalistischen Akkumulation anzusehehen sind, jene, die Marx im "Kapital" Verbrecher, Verkommenene und Verlumpte, das eigentliche Lumpenproletariat nennt, und vor deren Käuflichkeit zu reaktionären Zwecken das Kommunistische Manifest warnt. Es ist erstaunlich, dass das Nachtcafé "Im Tunnel" (Stupartgasse Nr. 642, Teinhof) erst seit 22. April 1913 verboten ist.

Sitat
[II.3] „Zajisté,“ potvrdil Švejk, „vám zde nikdo neřek ani slůvka , který byste si mohl nějak křivě vykládat. Vono to vždycky špatně vypadá, když se někdo cítí uraženej. Jednou jsem seděl v noční kavárně v ,Tunelu’ a bavili jsme se vo orangutanech. Seděl tam s námi jeden mariňák a ten vyprávěl, že orangutana často nerozeznají od nějakýho vousatýho vobčana, že takovej orangutan má bradu porostlou chlupy jako... Jako,’ povídá, ,řekněme třebas tamhleten pán u vedlejšího stolu.’ Vohlédli jsme se všichni, a ten pán s tou bradou šel k mariňákovi a dal mu facku a mariňák mu rozbil hlavu flaškou od piva a ten bradatej pán se svalil a zůstal ležet bez sebe a s mariňákem jsme se rozloučili, poněvadž hned vodešel, když viděl, že ho přizabil. Potom jsme vzkřísili toho pána, a to jsme rozhodně neměli dělat, poněvadž hned po svým vzkříšení na nás všechny, kteří jsme přece s tím neměli prachnic co dělat, zavolal patrolu, která nás vodvedla na komisařství. Tam von pořád ved svou, že jsme ho považovali za orangutana, že jsme vo ničem jiným nemluvili než vo něm. A on pořád svou. My, že ne, že není žádnej orangutan. A von, že je, že to slyšel. Prosil jsem pana komisaře, aby mu to vysvětlil. A ten mu to zcela dobrácky vysvětloval, ale ani pak si nedal říct a řekl panu komisařovi, že tomu on nerozumí, že je s námi spolčenej. Tak ho pan komisař dal zavřít, aby vystřízlivěl, a my jsme se zas chtěli vrátit do ,Tunelu’, ale už jsme nemohli, poněvadž nás taky posadili za katr.

Kjelder: Hans-Peter Laqueur, Egon Erwin Kisch

Litteratur

Referensar
aVerbotene LokaleEgon Erwin Kisch, Bohemia8.3.1914
bKonsignation über verbotene LokaleEgon Erwin Kisch1920
cTunelTunel Restaurant & Tapas bar2022
dPobytové přihlášky pražského policejního ředitelstvíNAČR1851 - 1914
Malý Čtenářen flag
Praha II./89, Spálená ul. 13
Wikipedia cz KartSøk
mctenar.png

Malý čtenář, č. 16 1899-1900.

mctenar.jpg

Forteljing i diktform av Růžena Jesenská

Malý čtenář, č. 6 1889-1890.

Malý Čtenář er nemnd i forbifarten av Švejk då Einjährigfreiwilliger Marek gjer narr av korporalen som eskorterte dei to arrestantane på toget frå Budějovice til Bruck an der Leitha - Királyhida.

Bakgrunn

Malý Čtenář (Ung Lesar) var eit barne- og ungdomsblad som kom ut frå 1882 til 1941. Det vart starta i Poděbrady men frå 1887 tok forleggjar Vilímek i Praha over. Bladet kom ut kvar fjortande dag og det innheldt teikningar, forteljingar og som Švejk påpeika: dikt. Fleire framståande diktarar skreiv for bladet, mellom anna Vrchlický og Růžena Jesenská, sistnemnde før 1890. Bladet hadde både utdannings og opplysningsformål og påverka generasjonar av unge tsjekkarar.

Redaksjonslokala låg i Spálená ulice, ikkje langt frå Teissig og c.k. zemský trestní soud. Sjefsredaktør i 1907 var forleggar Vilímek sjølv, og hovudmedarbeidarane var Gabriel Smetana, Josef Zelený og František Procházka. Bladet kom ut fram til 1941 då det vart stengd av styresmaktene i Protektoratet.

Sitat
[II.3] „...kerej koberec vobjímá potůček,“ poznamenal Švejk, „a von pan desátník sliní tužku, sedí na nějakým pařezu a píše básničku do ,Malýho čtenáře’.“

Litteratur

Landgerichten flag
Terezín, Prokopa Holého 78
KartSøk
landwehrgericht.png

Schematismus der k.k. Landwehr 1912.

terkaserne.jpg

Kleine Infanteriekaserne i 1903. I 1914 held òg Landwehrgericht til her

huska.png

Wiener Zeitung20.12.1913.

Landgericht i Terezín nemnd vert nemnd i ei anakdote Švejk fortalde på toget frå Budějovice til Királyhida. Det handla om då han gjorde militærteneste i 1912 og med urett vart skulda for å ha skriva "vi drit i krigen" på veggen ved eit ammunisjonslager. Dette hende i samband med affæren rundt konsul Prochaska som utløyste ei delvis mobilisering. Švejk vart tiltalt ved Landgericht i Terezín grunna dei påståtte skribleria.

Bakgrunn

Landgericht er ein rettsinstans som ikkje fanst i 1912. Domstolar med dette namnet eksisterte rettnok i Austerrike men berre fram til 1848[c]. Det likelydande Landesgericht fanst rett nok, men denne dekka heile Böhmen og låg i Praha (sjå c.k. zemský trestní soud). Det er også påfallande at ei militærsak som dette skulle vera førd ved ein sivil domstol. Dessutan fanst det ingen slik i Terezín, den næraste låg i Litoměřice.

Landwehrgericht

Forklaringa på desse motsetningane er nok at Švejk her hadde k.k. Landwehrgericht (Heimevernretten) i tankane men gjekk surr i terminilogien. Ein slik domstol heldt faktisk til i Terezín[a] som dessutan hadde ein Garnisonsgericht[b]. At Švejk eigentleg snakka om ein militær domstol vert klårt litt lenger ute i anekdota der han nemner vojenský soud direkte.

Landwehrgericht i Terezín var ein av 13 i sitt slag i Austerrike (i Ungarn hadde Honvéd sine eigne instansar). I 1914 heldt domstolen i fylgje Schematismus til i Kleine Infanteriekaserne (malá pěchotní kasárna)[a]. I 1912 var Major Josef Kučera leiar for retten og i 1914 hadde Josef Wollmann stillingen. I skrivande stund (2022) har kaserna namnet Kasárny Prokopa Holého og er brukt som lagringsplass av Tsjekkiske nasjonalmuseet.

Rettsaker

Det kan godt vera at saka skreiv om er inspirert av noko Hašek hadde lese eller høyrd om men det har ikkje lukkast å finna noko konkret døme. Rettnok vart det sjeldan skrive om desse sakene før krigen, men etter krigsutbrotet vart omtalane hyppigare. Det kjem òg fram at Landwehrgericht hadde fullmakt til å døma sivilpersonar som var mistenkte for svik. Det som ikkje er sannsynleg er at ein soldat frå Infanterieregiment Nr. 91 (som Švejk truleg var òg i 1912) vart stilt for retten i Terezín og ikkje for den tilsvarande instansen i Praha som hadde jurisdiksjon over regimentet hans.

Sitat
[II.3] Nešťastnou náhodou ještě nad tím nápisem byl jinej: ,My na vojnu nepůjdeme, my se na ni vyséreme’, a to bylo v roce 1912, když jsme měli jít do Srbska kvůli tomu konsulovi Procházkovi. Tak mě hned poslali do Terezína k landgerichtu. Asi patnáctkrát tu zeď od magacínu s těma nápisama i s mým podpisem páni od vojenskýho soudu fotografovali, desetkrát mně dali napsat, aby zkoumali můj rukopis: ,My na vojnu nepůjdeme, my se na ni vyséreme’, patnáctkrát musel jsem psát před nimi ,Supák Schreiter je hnát’ a nakonec přijel jeden znalec písma a dal mně napsat: ,Bylo 29. července 1897, kdy Králový Dvůr nad Labem poznal hrůzy prudkého a rozvodněného Labe’.
[II.3] „To je vidět,“ řekl desátník s uspokojením, „že přece jen nezůstalo to bez trestu, že jste pořádnej kriminálník. Já bejt na místě toho landgerichtu, napařil bych vám ne šest neděl, ale šest let.“

Skrivst òg:Regional Court en

Litteratur

Referensar
aSchematismus der k. k. Land­wehr...Ministerium für Landesverteidigung1914
bSchematismus für das k. u. k. Heer...K.k. Hof und Staatsdruckerei1914
cLandgericht (Österreich)Wikipedia.de
Kurýren flag
Praha II./618, Štěpánská ul. 26
KartSøk
kuryr.jpg

Hilsnerova aféra.

kuryr_adr.png

Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních1906.

Kurýr er nemnd når Švejk på toget til Bruck minte eskortekorporalen om Koníček frå Infanterieregiment Nr. 35 som for nokre år sidan hadde stukke i hel korporalen sin og deretter tok livet av seg. Švejk hadde lese om hendelsen i Kurýr.

Bakgrunn

Kurýr viser nesten sikkert til Pražský illustrovaný kurýr, ei banebrytande bulevardavis[b] som kom ut frå 1891 til 1918. Den var tilknytta Hlas národa som den delte redaksjons- og administrasjonslokale med. Eigar av begge avisene var Edvard Jan Baštýř (1861-1937), advokat, utgjevar og politikar. Etter Národní politika hadde Kurýr det høgaste opplaget av alle tsjekkiske aviser[a].

Hašek of Baštýr-pressa

Så vidt ein veit hadde Jaroslav Hašek berre to forteljingar på trykk i Kurýr (begge i 1907) og Hlas národa trykte ingen ting av han. Noko fokus på dei var det heller ikkje i forteljingane sine. Den staden ein veit dei er nemnd til er dessutan i forbifarten: ei linje om Baštýr og Hlas Národa ei forteljing frå 1916[c].

Martin Sekera, Český rozhlas, 28.10.2020

Mezi průkopníky tehdejšího bulváru patřil Pražský ilustrovaný kurýr, což byla příloha deníku Hlasu národa, který na první stránce zveřejnil senzaci nějaké patologie, ať už to byla vražda, neštěstí či mimořádný nadpřirozený úkaz. Kurýr tak ukojil hlad po senzaci i příběhu na pokračování a potěšil oko většinového čtenáře satirickými karikaturami.

Sitat
[II.3] „Pro tyhle samý věci, pro takový sekýrování, zapích před léty u pětatřicátýho regimentu nějakej Koníček sebe i kaprála. Bylo to v ,Kurýru’.

Litteratur

Referensar
aPražský illustrovaný kurýrJakub Machek, Univerzita Karlova v Praze2012
bJak se rodil bulvár aneb Co ještě snesete?Český rozhlas28.10.2020
cPovídka o obrazu císaře Františka Josefa I.Jaroslav Hašek, Čechoslovan17.7.1916 (30.7)
K.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 64en flag
Søk
landwehr1.png

Prov på at 64. Landwehrregiment ikkje fanst

Handbuch für den Infanteristen des k.u.k. Heeres, sowie der k. k. Landwehr1914.

K.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 64 er nemnd av Feldoberkurat Lacina når han fortel at han fekk servert nyrer ala Madeira i offisersmenasjen til dette regimentet.

Bakgrunn

K.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 64 var ei eining som kun fanst i Lacina sin fantasi ettersom k.k. Landwehr bestod av 37 infanteriregiment og desse var nummererte 1 til 37[a].

Kva Landwehr-regiment overfeltpresten hadde i tankane veit berre Hašek men dersom Lacina inntok det tvilsame måltidet i Budějovice ville det vore i byens k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 29 (eller hjå k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 6 frå Cheb som vart flytta hit 19. juni 1915).

Om den kulinariske opplevinga derimot fann stad i Kraków (der hans k.u.k. Kavallerietruppendivision Nr. 7 heldt til) kan måltidet ha vore nytt i selskap med offiserar frå k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 16.

Sitat
[II.3] A tytéž ledvinky a la madeira jedl jsem v důstojnické mináži 64. landwehrregimentu. Dali do nich kmín, jako když se dělají v obyčejné hospodě na pepři. A kdo je dělal, čím byl ten kuchař v civilu? Krmič dobytka na jednom velkostatku.“
Referensar
aSchematismus der k. k. Land­wehr...Ministerium für Landesverteidigung1914
Na krásné vyhlídceen flag
Praha IV./156, Úvoz 31
Wikipedia czensv KartSøk
pohorolec.png

Orientáční plan hl. města Prahy1909-1914.

krasnavyhlidka_adr.jpg

Adresař hl.m. Prahy1891.

vyhlidka3.png

Prager Tagblatt22.7.1900.

vyhlidka.png

Adresař hl.m. Prahy1910.

vyhlidka1.png

Národní listy31.7.1909.

vyhlidka2.png

Krásná vyhlídka song i januar 1927 på siste verset. Same året vart bygningen riven.

Večerní České slovo28.1.1927.

Na krásné vyhlídce er nemnd når Švejk gjengir ei historie han hadde høyrt av ein soldat som hadde meldt seg sjuk ved Przemyśl. Ved eit bajonettåtak stod han ovafor ein diger russar med ein drope under nasa. Ved synet av nasedropen kjende han seg uvel og vart teken til Hilfsplatz. Derfrå vart han send vidare til ei kolerabrakke i Pest der han faktisk fekk kolera! Som rekonvalesent i Praha fortalde han historia si på restauranten na Vyhlídce på Pohorelec og Švejk var ein av dei som fekk dette med seg.

Švejk brukte rettnok omgrepet 'na Vyhlídce' då han fyrst nemnde puben men i [III.3] brukar han det derimot det offisielle namnet. Dette var o den uendelege anekodta om gartnar Kalenda og Vyhlídka var eitt av dei åtte vertshusa Kalenda var innom på "verdsturnéen" sin.

Til trass for den vesle skilnaden i namna er det likevel ingen tvil om at Švejk snakkar om same staden.

Bakgrunn

Na krásné vyhlídce var ein pub på Hradčany nær Strahov-klosteret og Pohořelec. I adressebøker frå 1891 og 1910 er ein restaurant med dette namnet oppført i Úvoz 31, noko som stemmer godt med omtalane i Den gode soldat Švejk. Vert frå 30. juni 1898[e] og minst fram til 1912 var Josef Převor (f. 1864) men restauranten si historie gjekk tilbake til minst 1888[d] og den var i drift fram til 1927. I 1900 avslører ein annonse i Prager Tagblatt (sjå bilete) at dei tappa øl frå Smíchov (i nyare tid kjend som Staropramen).

I 1927 vart den gamle bygningen riven[a] og frå 1945 husar den Sverige sin ambassade med tilhøyrande funksjonar[b]. Tomta har faktisk ei av dei flottaste utsiktene i Praha med panorama over Hradčany, Malá Strana, Staré město, Nové město, Karlín, Žižkov osb. Både den gamle og den nye bygningen vart kalla Na krásné vyhlídce. I enkelte annonsar vart òg omgrepet Pěkná vyhlídka brukt[c].

Sitat
[II.3] „Někdy,“ řekl Švejk, „se zas v gefechtu člověku udělá špatně, člověk si něco zvoškliví. Vypravoval v Praze na Pohořelci na Vyhlídce’ jeden nemocnej rekonvalescent od Přemyšlu, že tam někde pod festungem přišlo k útoku na bajonety a proti němu se vobjevil jeden Rus, chlap jako hora, a mazal si to na něho s bajonetem a měl pořádnou kapičku u nosu. Jak se mu von podíval na tu kapičku, na ten vozdr, že se mu hned udělalo špatně a musel jít na hilfsplac, kde ho uznali zamořenýho cholerou a odpravili do cholerovejch baráků do Pešti, kde se taky vopravdu nakazil cholerou.“
[III.3] Počal se tedy dál a dál vzdalovat vod svýho domova, až se přivalil do ,Černýho pivovaru’ na Karlově náměstí, a vodtamtuď šel na Malou Stranu k Sv. Tomáši do pivovaru a odtamtud přes restauraci ,U Montágů’ a ještě vejš přes hospodu ,U krále brabanskýho’, pak na ,Krásnou vyhlídku’, odtud do Strahovskýho kláštera do pivovaru.

Skrivst òg:The Beautiful View en Schöne Aussicht de Den vakre utsikt no

Litteratur

Referensar
aKašna na terase švédského velvyslanectvíPavel Vlček a kolektiv, Akademia2000
bAmbassadanläggning i Prag, TjeckienStatens fastighetsverk29.4.2022
cPěkná vyhlídkaNárodní politika4.3.1902
dRománové restaurační a jiné zábavní podnikyJaroslav Šerák2009 - 2021
eSoupis pražského obyvatelstva 1830-1910 (1920)AHMP
Schönbrunner Menagerieen flag
Wien XIII./1
Wikipedia deensv KartSøk
tiergarten.jpg

Zoo, Jiří Janda1927.

Schönbrunner Menagerie er nemnd av Švejk når han fortel eskortekorporalen i arrestvogna på veg frå Budějovice til Királyhida at Wien er ein viktig by.

Bakgrunn

Schönbrunner Menagerie var (og er enno) ein dyrehage inne på området til Schönbrunn. Den er no største dyrehagen i byen. Den vart grunnlagd i 1752 og er eldste ekisterande dyrehagen i verda.

Sitat
[II.3] Vídeň je vůbec důležité město,“ pokračoval, „jenom co mají divokejch zvířat v tej schönbrunnskej menažerii. Když jsem byl před lety ve Vídni, tak jsem se nejradši chodil dívat na vopice, ale když jede nějaká osobnost z císařskýho hradu, tak tam nikoho nepouštěj přes kordon.

Skrivst òg:Schönbrunnské menažerie cz

Litteratur

Hofburgen flag
Wien I./Hofburg
Wikipedia czdeenno KartSøk
hofburg.jpg

K. k. Hofburg; Burghof, Wachparade

hofburg1.jpg

Das interessante Blatt13.3.1884.

burgwache.png

Fremden-Blatt26.7.1914.

Hofburg er nemnd av Švejk gjennom omgrepet den keisarlege borga då han på toget frå Budějovice til Királyhida, like før Wien, kjem inn på sine erfaringar frå hovudstaden. På spørsmål frå eskortekorporalen om han har vore der svarar han "nei", men han har høyrt at det skal vera svært vakkert. Medlemmer av Burgwache (slottsvakta) må i fylgje Švejk vera to meter høge og etter tenesta får dei tildelt ei Trafika.

Bakgrunn

Hofburg er ikkje nemnd direkte men det er ingen tvil om at Švejk med den keisarlege borga meiner Hofburg. Det er ei borg eller snararare eit slottskompleks i sentrum av Wien.

Det var fram til 1918 hovudslottet til Habsburg-dynastiet. Det vart bygd på 1200-talet og har opp gjennom åra vorte utvida fleire gonger. Det hadde òg funksjon som vinterresidens for keisarhuset ettersom Schönbrunn var brukt som sommarresidens.

Sidan 1946 har det vore offisiell residens og kontor for Austerrike sin president. Det store bygningskomplekset husar dessutan museum, kapell, den spanske rideskulen, Nasjonalbiblioteket og andre institusjonar.

Sitat
[II.3] Vídeň je vůbec důležité město,“ pokračoval, „jenom co mají divokejch zvířat v tej schönbrunnskej menažerii. Když jsem byl před lety ve Vídni, tak jsem se nejradši chodil dívat na vopice, ale když jede nějaká osobnost z císařskýho hradu, tak tam nikoho nepouštěj přes kordon. Byl se mnou jeden krejčí z desátýho okresu a toho zavřeli, poněvadž chtěl mermocí ty vopice vidět.“ „A byl jste taky ve hradě?“otázal se desátník. „Je tam moc krásně,“ odpověděl Švejk, „já tam nebyl, ale vypravoval mně jeden, kterej tam byl. Nejhezčí je z toho burgwache. Každej z nich prej musí bejt na dva metry vysokej a potom dostane trafiku. A princezen je tam jako smetí.“

Litteratur

Ein jernbanestasjon i Wienen flag
Wien IX./Althanplatz
KartSøk Švejkův slovník
bahnhofwien.jpg

Švejk møter Lukáš att på stasjonen i Wien.

České slovo9.3.1924.

fjbahnhof.jpg

Wien, IX/4., Althanplatz, Franz Josef-Bahnhof, vor 1907

wiennetz.png

Jernbanenettet i Wien rundt 1905

Ein jernbanestasjon i Wien viser til stasjonen i Wien der Švejk sin transport på veg frå Budějovice til Királyhida stoggar for å få seg eit messe. Det var dessutan her Švejk vart sett fri etter tre dagar i arresten. På stasjonen vart dei ynskja velkommen av representantar for Österreichische Gesellschaft vom Roten Kreuze, Magistrat der Stadt Wien og andre som delte ut peparkaker med patriotiske glasurpåskrifer.

Feldoberkurat Lacina sender Švejk ut for å skaffa føde men på vegen møter han Oberleutnant Lukáš på ny og han tek tenaren sin inn i varmen att. Dette betydde at den gode soldaten tok mellombels avskjed med Einjährigfreiwilliger Marek og feltprest Lacina forsvinn ut av soga for godt.

Bakgrunn

Ein jernbanestasjon i Wien er ut frå handlinga i Den gode soldat Švejk umogeleg å identifisera ettersom Wien i 1914 hadde ni større jernbanestasjonar og ei mengde mindre. Desse store var Aspangbahnhof, Donaukai, Franz-Josephs-Bahnhof, Kahlenberg-Eisenbahn, Nordbahnhof, Nordwestbahnhof, Ostbahnhof, Südbahnof og Westbahnhof[a].

Dei fleste av desse kan av transport-tekniske og topografiske grunnar lukast vekk, men minst to av stasjonane er det sannsynleg av troppetransport-toget til Švejk var innom. Dei som peikar eg ut er Franz-Josephs-Bahnhof og Ostbahnof. Den fyrste hadde samand med Budějovice og den siste austover til Királyhida og Ungarn.

Reisa til Josef Novotný

Den 1. juni 1915 vart Ersatzbataillon IR. 91 overførd frå Budějovice til Királyhida og forløpet var nokså likt omtalen i Den gode soldat Švejk. Reisa er skildra i grove trekk av Josef Novotný frå Lišov som var med på transporten[b]. Han noterte at det var avmarsj i 5-6 tida om morgonen, det var ingen offisiell avskjed men at ei betydeleg folkemengd hadde møtt opp for å sei farvel med husregimentet sitt. På vegen til stasjonen vart IR. 91 vakta av "framande soldatar"[1]. Ingen i IR. 91 fekk ha skarpe patroner og regimentsorkesteret fekk ikkje lov til å spela.

Soldatane vart frakta inn i krøtervogner, 50 til 60 mann per vogn, og det tok ei god stund før dei kom avgarde. Dei reste via České Velenice og Gmund fram til Sigmundsherberg der dei tidleg på ettermiddagen fekk eit måltid. Vidare gjekk turen ned mot Donau og ved Tulln la dei merke til forsvarsverk ved jernbanelinja, akkurat som skildra i Den gode soldat Švejk.

Neste stopp var Franz-Josephs-Bahnhof og her vart det eit nytt måltid, no ved solnedgang[2]. Det vart myrkt og det tok lang tid gjennom Wien der dei var innom ulike stasjonar som Novotný ikkje namnga. Han somna rundt midnatt og klokka 2 på natta var dei endelege framme på stasjonen i Királyhida. Dei vart verande i vognene enno nokre timar.

Franz-Josephs-Bahnhof

Ut frå skildringa til Novotný er det liten tvil om at stasjonen der Švejk vart sett på frifot og fann att sin obrlajtnant på var Franz-Josephs-Bahnhof. Rettnok føregjekk overflyttinga i to etappar så det er ikkje sikkert Jaroslav Hašek var med på den same som Novotný, men uansett vil reiseruta ha vore lik. I Den gode soldat Švejk legg ein merke til at mellom stasjonen der Švejk og Oberleutnant Lukáš fann kvarandre att og Királyhida er det ingen omtale. Det samsvarar med Novotný sine opplysingar om at reisa gjennom Wien gjekk føre seg i myrkna og at Hašek dermed ikkje kan ha sett noko han kunne fletta in i romanen.

Sitat
[II.3] Přejeli nějaké nádraží, kde za nimi doznívaly zvuky rakouské hymny kapely, která sem přišla snad omylem, poněvadž teprve za hezkou dobu se dostali s vlakem na nádraží, kde se zastavili, byla mináž a bylo slavnostní uvítání.
[II.3] Potom byl rozkaz jít si pro mináž po rotách k polním kuchyním, které stály za nádražím.

Skrivst òg:a railway station in Vienna en

Merknader
1. Truleg k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 6 frå Eger (no Cheb) som alt i mai hadde bytt garnison med det lokale k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 29.
2. Solnedgang i Wien 1. juni er kl. 20:46.

Litteratur

Referensar
aLehmanns Wohnungs-Anzeiger WienAlfred Hölder1915
bZ mých válečných pamětíJosef Novotný (ed. Jan Ciglbauer)2021
Magistrat der Stadt Wienen flag
Wien I./Lichtenfelsg. 2
Wikipedia de KartSøk Švejkův slovník
magistrat.jpg

Rathaus, 1907

nuchtern.jpg

Sport und Salon17.8.1915.

Magistrat der Stadt Wien er nemnd av forteljaren når han i samband med transporten av Švejk sitt regiment frå Budějovice til Királyhida. På ein jernbanestasjon i Wien vart dei ynskja velkomne av tre kvinner frå Österreichische Gesellschaft vom Roten Kreuze, to frå eit kvinneleg krigsstøtte-selskap , og ein representant for henholdsvis byadministrasjonen og dei militære styresmaktene. På stasjonen fekk soldatane delt ut peparkaker med diverse patriotiske påskrifter. Her vil lesaren av Den gode soldat Švejk kjenna att slagordet Gott strafe England frå Baronesse von Botzenheim si sjukevitjing i [I.8].

Bakgrunn

Magistrat der Stadt Wien viser til byforvaltninga i Wien, med borgarmeistaren i spissen. Omgrepet Magistrat har vore i bruk sidan 1783 og er det enno i dag. Alle statuaarbyar (15 i Asuterrikke, 27 i Tsjekkia) er styrde av eit magistrat

Leiinga til Wien sitt Magistrat heldt naturleg nok til å rådhuset men eit så omfattande organ hadde mange avdelingar og var dessutan representert i dei 21 Bezirke (distrikt) som hovudstaden bestod av. Borgarmeister frå 1913 til 1919 var Dr. Richard Weißkirchner (1861-1926) og magistratsdirektør frå 1914 til 1918 var Dr. August Nüchtern (1861-1929).

Sitat
[II.3] Uvítání ve Vídni sestávalo ze tří členkyň spolku Rakouského červeného kříže a ze dvou členkyň nějakého válečného spolku vídeňských paní a dívek, jednoho oficielního zástupce vídeňského magistrátu a vojenského zástupce.

Skrivst òg:Vienna City Administration en Wien byforvaltning no

Litteratur

Referensar
aLehmanns Wohnungs-Anzeiger WienAlfred Hölder1915
Österreichische Gesellschaft vom Roten Kreuzeen flag
Wien I./Milchgasse 1
Wikipedia deennn KartSøk
rotekreuz1.png

Lehmanns Wohnungs-Anzeiger Wien 1915.

rotekreuz.jpg

Hartmann, A. Labedienst, 1915

© ÖNB

rotekreuz.png

Arbeiter-Zeitung11.8.1915.

Österreichische Gesellschaft vom Roten Kreuze er nemnd av forteljaren når han i samband med transporten av Švejk sitt regiment frå Budějovice til Királyhida. På ein jernbanestasjon i Wien vart dei tekne mot av tre kvinner frå Raude Kross, to frå eit kvinneleg krigshjelp-selskap , og ein representant for henholdsvis Magistrat der Stadt Wien og dei militære styresmaktene. På stasjonen fekk soldatane delt ut peparkaker med diverse patriotiske påskrifter i glasur. Her vil lesaren av Den gode soldat Švejk kjenna att slagordet Gott strafe England frå Baronesse von Botzenheim si sjukevitjing i [I.8].

Bakgrunn

Österreichische Gesellschaft vom Roten Kreuze var det offisielle namnet på det austerriske Raude Kross, den nasjonale avdelinga av Internasjonale Raude Kross. Selskapet hadde sitt utspring in Patriotische Hilfsverein som vart grunnlagd i 1859 men Raude Kross i Austerrike vart fyrst oppretta i 1880. Høgaste beskyttar var Kaiser Franz Joseph I. og Erzherzogin Marie Valerie, dottera hans[a].

Bahnhoflabedienst

Like etter krigsutbrotet innretta Raude Kross forsynings- og forpleiingssenter på større jernbanestasjonar, mellom anna på Franz-Josefs-Bahnhof[b]. Namnet på denne ordninga var Bahnhoflabedienst, ein austrianisme som grovt sett kan omsetjast som omsorgs/forsynings-teneste på jernbanestasjonar.

Franz-Josefs-Bahnhof var der tofa med Ersatzbataillon IR. 91 stogga for eit måltid då dei vart transporterte frå Budějovice til Királyhida den 1. juni 1915. Omtalen i Den gode soldat Švejk om akkurat denne delen av opphaldet på ein jernbanestasjon i Wien verkar difor autentisk.

Sitat
[II.3] Uvítání ve Vídni sestávalo ze tří členkyň spolku Rakouského červeného kříže a ze dvou členkyň nějakého válečného spolku vídeňských paní a dívek, jednoho oficielního zástupce vídeňského magistrátu a vojenského zástupce.
Referensar
aLehmanns Wohnungs-Anzeiger WienAlfred Hölder1915
bDer Wiener BahnhoflabedienstArbeiter-Zeitung11.8.1915
Brucker Lageren flag
Királyhida, Lagerstrasse
Wikipedia czde KartSøk Švejkův slovník
lager.jpg

Bruckneudorf, Militärlager - Übersicht Brucker Lager & Schloss Prugg 28.8.1897

lager0.png

Militär-Adressbuch für Wien und Umgebung1913.

lager1.jpg

Bruckneudorf, Militärlager, Geschütz-Abteilung in Feuerstellung

lager2.jpg

Offiserar frå IR. 91 i Brucker Lager, 20. februar 1918. Mellom desse er to av prototypane frå romanen: Rudolf Lukas og Čeněk Sagner.

Vídeňské illustrované noviny7.3.1918.

bruck_feldmesse.jpg

Bruckneudorf, Militärlager - Feldmesse

lager91.png

Bruck - Ujfalu - Királyhida - Bruckneudorf

© Petra Weiß,2011

Brucker Lager er ein viktig del av handlinga i Den gode soldat Švejk ettersom storparten av Del to og fyrste kapittelet av Del tre går føre seg her. I alt er over ein tredjedel av Den gode soldat Švejk går føre seg i militærleiren og dei kringliggjande tvillingbyane Királyhida og Bruck.

Švejk og transporten hans må ha kome fram om natta avdi forfattaren skriv at over leiren rådde nattefreden. Han noterte òg at i mannskapsbrakkene skalv soldatane av kulde medan det i offisersbrakkene var fyrt så mykje at dei måtte opna vindaugo.

I Den gode soldat Švejk er mange stader, militærinstansar og bygningar i leiren nemnde. Mellom desse finn me (tyske omgrep): Pavillon, Atelier, Lagerallee, Militärschießstätte, Hauptwache, Divisionsgericht, Divisionskommando, Mannschaftsbaracken, Offiziersbaracken, Offiziersmenage, Offiziersküche, Offizierskasino, og Rotes Kreuz.

Bakgrunn

Brucker Lager er ein militærleir og øvingsplass i Bruckneudorf som vart grunnlagd i 1867 og som enno er i bruk. Leiren opplevde si største blomstringstid nettopp under fyrste verdskrigen og til eikvar tid kunne opptil 26 000 soldatar vera forlagde der. Dette var mange gonger det samla folketalet til Bruck og Királyhida. Jaroslav Hašek gjorde teneste i leiren i bortimot heile juni 1915 og dette er grunnen til at den har vorte åstad for deler av handlinga i Den gode soldat Švejk. Leirkommandant frå 1913 til 1918 var Oberst Wladimir Rollé, ein person kan ha lånt namnet sitt til Auditor Ruller. Under fyrste verdskrigen innheldt den òg ein leir for krigsfangar.

Leiren bestod av trebrakker som for det meste har vorte rivne sidan Hašek gjorde teneste der. Langt den største delen var det såkalla Altes Lager (den gamle leiren) som òg husa Korpskommando. Neues Lager var mykje mindre og geografisk skild frå den gamle. Den vart oppretta i 1873 og var mest brukt av kavalleriet. Brucker Lager er no (2010) brukt til øvingsformål men deler leirområdet er gjort om til naturreservat. Ein av dei enno fungerande instansane er skytebana.

IR. 91 i Brucker Lager

For Infanterieregiment Nr. 91 var Brucker Lager ikkje nokon vanleg eksersisplass: i tre og eit halvt år var leiren basen deira. Alt tidleg i 1915 vart det bestemt at dei fleste regimenta frå Böhmen og Mähren skulle flyttast til andre deler av Austerrike-Ungarn for å unngå for mykje samrøre med den stadig meir misnøgde tsjekkiske befolkninga. Ersatzbataillon IR. 91 vart difor forflytta til Királyhida den 1. juni 1915 og i Budějovice tok det ungarske regimentet Infanterieregiment Nr. 101 plassen deira.

Hašek sin marsjbataljon

Jaroslav Hašek sin XII. Marschbataillon vart oppøvd her og reiste vidare til fronten den 30. juni 1915. Det var truleg her Hašek for fyrste gong møtte Jan Vaněk, den beste kjelde me har til informasjon om forfattaren si tid i k.u.k. Heer. Det var òg her at Rudolf Lukas frå 1. juni vart Hašek sin føresette i 4. kompani.

Josef Novotný

Ein av soldatane som vart overførd til Királyhida same dagen som Hašek var Josef Novotný. Som Hašek hadde van vorte utvist frå Budweiser Einjährig-Freiwilligenschule og hadde som forfattaren av Den gode soldat Švejk ei sjukdomshistorie. Han omtalar trnsporten frå Budějovice i detalj og likeså tilhøva i leiren. Transporten kom til Királyhida stasjon klokka 2 på natta (2. juni), men soldatane vart haldne tilbake i vognene fram til grålysinga. Dette stemmer godt med Hašek's sitt fråsegn om "at over leiren rådde nattleg stille'. Soldatane vart innkvarterte i brakkene i Altes Lager (den gamle leiren), gamle og falleferdige trebygningar der taket lak[b]. Sjå Mannschaftsbaracken for utfyllande opplysningar.

Etter krigen

Då IR. 91 forlet leiren 1. november 1918 plyndra dei den for å unngå at forsyningar kom på ungarske hender og ein ny runde med øydeleggingar vart påførd i 1921 av ungarske paramilitære. Under andre verdskrigen vart området på ny brukt til krigsfangeleir og frå 1944 vart òg ungarske jødar og andre tvangsarbeidarar internerte her.

Sitat
[II.3] Nad vojenským táborem v Mostě panovalo noční ticho. V barácích pro mužstvo třásli se vojáci zimou a v důstojnických barácích otvírali okna, poněvadž bylo přetopeno. Od jednotlivých objektů, před kterými stály stráže, ozývaly se občas kroky hlídky, která si plašila chůzí spánek. Dole v Mostě nad Litavou zářily světla z c. k. továrny na masité konservy, kde se pracovalo dnem i nocí a zpracovávaly se různé odpadky. Poněvadž šel odtud vítr do alejí ve vojenském táboře, šel sem smrad z hnijících šlach, kopyt, paznehtů a kostí, které vařili do polévkových konserv.

Kjelder: Klara Köttner-Benigni, Petra Weiß

Litteratur

Referensar
bZ mých válečných pamětíJosef Novotný (ed. Jan Ciglbauer)2021
Mannschaftsbarackenen flag
Királyhida, Lagerstrasse
Wikipedia czde KartSøk Švejkův slovník
manbarack.jpg

Bruckneudorf, Militärlager - Mannschaftsbaracke, Innenansicht

lagerkarte.png

Mannskapsbrakkene merka blått

Situationsplan des alten Barackenlagers1908.

Mannschaftsbaracken er nemnde når forfattaren introduserer Brucker Lager. Medan soldatane skalv av kulde i mannskapsbrakkene vart det i Offiziersbaracken fyrt såpass at dei måtte opna vindaugo.

Bakgrunn

Mannschaftsbaracken viser til mannskapsbrakkene i Brucker Lager. Desse fanst både i Altes Lager og i Neuer Lager men takka vere Josef Novotný sine notat veit med at soldatane frå Infanterieregiment Nr. 91 vart innkvarterte i trebrakker i Altes Lager[a].

Brakkene låg i nordenden av leiren, til venstre for Lagerallee i retning frå hovudinngangen. I 1908 hadde den gamle leiren 39 mannskapsbrakker[b].

Krigen medførde store omveltingar i leiren og Novotný si skildring avvik ein del frå inntrykket av relativ komfort ein får gjennom diverse postkort. Han skreiv at brakkene var overfylte, soldatane låg på halvroten halm-madrasser på jordgolvet, så trongt at tre måtte dela på plass som var tiltenkt to. Taket lak og veggene var tildels rotne.

Skalv av kulde i juni?

Hašek og transporten hans kom fram til leiren 2. juni 1915 så det virkar i utgangspunktet rart at soldatane skalv av frost i brakkene på denne tida av året. Dette når ver-rapportane (Wien) viser at temperaturen kom opp mot 26 grader desse dagane[c].

Sitat
[II.3] Nad vojenským táborem v Mostě panovalo noční ticho. V barácích pro mužstvo třásli se vojáci zimou a v důstojnických barácích otvírali okna, poněvadž bylo přetopeno.

Kjelder: Klara Köttner-Benigni, Petra Weiß

Litteratur

Referensar
aZ mých válečných pamětíJosef Novotný (ed. Jan Ciglbauer)2021
cDas WetterNeues Wiener Journal3.6.1915
Offiziersbarackenen flag
Királyhida, Lagerstrasse
Wikipedia czde KartSøk Švejkův slovník
offbarack.jpg

Bruckneudorf, Militärlager - Lagerallee mit Offiziers-Baracken

lagerkarte.png

Offisersbrakkene m.m. merka raudt

Situationsplan des alten Barackenlagers1908.

Offiziersbaracken er nemnde når forfattaren introduserer Brucker Lager. Medan soldatane skalv av kulde i Mannschaftsbaracken vart det i offisersbrakkene fyrt såpass at dei måtte opna vindaugo.

Bakgrunn

Offiziersbaracken viser til offisersbrakkene i Brucker Lager. Desse fanst både i Altes Lager og i Neuer Lager men takka vere Josef Novotný sine notat veit med at soldatane frå Infanterieregiment Nr. 91 vart innkvarterte i Altes Lager[a].

Brakkene låg i nordenden av leiren, til høgre for Lagerallee i retning frå hovudinngangen. I 1908 hadde den gamle leiren 20 offisersbrfakker[b].

Sitat
[II.3] Nad vojenským táborem v Mostě panovalo noční ticho. V barácích pro mužstvo třásli se vojáci zimou a v důstojnických barácích otvírali okna, poněvadž bylo přetopeno.

Kjelder: Klara Köttner-Benigni, Petra Weiß

Litteratur

Referensar
aZ mých válečných pamětíJosef Novotný (ed. Jan Ciglbauer)2021
bTeil 1: Von der Gründung 1867 bis zum Ersten Weltkrieg 1914Petra Weiß
Lageralleeen flag
Királyhida, Lagerstrasse
KartSøk Švejkův slovník
allee.jpg

Lagerallee

allee.png

Militär-Adressbuch für Wien und Umgebung1913.

Lagerallee er nemnd når forfattaren introduserer Brucker Lager. Han fortel at når vinden bles frå k.k. Fleischkonservenfabrik nede i Bruck kjendest stanken frå fabrikken heilt opp i alleen i militærleiren.

Bakgrunn

Lagerallee viser til ein breid allee som strekkjer seg gjennom Brucker Lager frå hovudinngangen i Lagerstrasse og austover. Den har tre vegar og to rekkjer med grøntareal med tre mellom desse. På sørsida låg Offiziersbaracken, på nordsida Mannschaftsbaracken. Korpskommando, Hauptwache, Offizierskasino, and Militärschießstätte were also located along the alley.

Dei siste er forlengst rivne og Benedek-kaserne er no ein av bygningane på tomta.

Sitat
[II.3] Dole v Mostě nad Litavou zářily světla z c. k. továrny na masité konservy, kde se pracovalo dnem i nocí a zpracovávaly se různé odpadky. Poněvadž šel odtud vítr do alejí ve vojenském táboře, šel sem smrad z hnijících šlach, kopyt, paznehtů a kostí, které vařili do polévkových konserv.

Kjelder: Klara Köttner-Benigni, Petra Weiß

Litteratur

K.k. Fleischkonservenfabriken flag
Királyhida, Lagerstrasse 8
KartSøk
konserven.jpg
konserven.png

Das Vaterland2.6.1897.

K.k. Fleischkonservenfabrik (den Keisarleg-kongelege Kjøtthermetikkfabrikk) er stinkande beskrive av forfattaren i introduksjonen til Királyhida. Her vert det laga hermetikk og suppe av senar, hovar og innvollar, gjerne rotne. Når vinden bles frå den retninga spreidde stanken seg heilt opp til Lagerallee.

Bakgrunn

K.k. Fleischkonservenfabrik viser til k.u.k. Militärkonservenfabrik, ein hermetikkfabrikk som kom i drift i november 1896 i Királyhida. Den låg altså ikkje i Bruck slik det vert sagt i Den gode soldat Švejk og tilhøyrde dessutan dei felles militære styresmaktene (k.u.k) og ikkje militæret Cisleithanien slik forkortinga k.k. indikerer.

Utanom kjøthermetikk vart det òg framstild hermetikk med grønsaker, supper og kaffi[a]. Kaiser Franz Joseph I. æra fabrikken med ei vitjing alt 1. juni 1897 i samband med inspeksjon av Brucker Lager. Han var på fabrikken over ein time og smakte til og med på varene.

Ved starten hadde fabrikken 350 tilsette. Under fyrste verdskrigen arbeidde opptil 3000 her, inkludert krigsfangar. Sjølve drifta vart sett ut på kontrakt til ulike føretak men etter slutten av verdskrigen var det stopp.

Den 4 000 kvm store bygningen husar i 2010 eit handlesenter, eit politikontor og ein bilrekvisitahandel. Det meste av den er ikkje lenger i bruk.

Klara Köttner-Benigni

In Királyhida war noch im Ersten Weltkrieg die „K.u.k. Militär-Conserven-fabrik” (im „Schwejk” „k.u.k. Fleischkonserven-fabrik”) in Betrieb. (S. 324) In ihr dürften sehr vorwiegend Fleisch-, Suppen-, Gemüse- und Kaffeekonserven hergestellt worden sein. Zumindest im Frieden waren die Rezepturen einwandfrei, wie Konrad Biricz nach deren Prüfung in Akten des Staatsarchivs (Kriegsarchivs) erklärt. Wegen kriegsbedingter Versorgungsschwierigkeiten wird die Qualität sicherlich schlechter geworden sein, aber die Bemerkung, daß dort — bereits 1915! — eine Mischung von stinkenden „verfaulten Sehnen, Hufen, Klauen und Knochen” zu „Suppenkonserven” verarbeitet wurde (S. 325), ist eine der grotesken Übertreibungen des Gourmets Hašek, dem es vor dem kulinarischen Massenbetrieb geekelt haben muß.

Sitat
[II.3] Dole v Mostě nad Litavou zářily světla z c. k. továrny na masité konservy, kde se pracovalo dnem i nocí a zpracovávaly se různé odpadky. Poněvadž šel odtud vítr do alejí ve vojenském táboře, šel sem smrad z hnijících šlach, kopyt, paznehtů a kostí, které vařili do polévkových konserv.

Kjelder: Petra Weiß, Klara Köttner-Benigni, Konrad Biricz

Litteratur

Referensar
aDie „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in ÖsterreichKlara Köttner-Benigni, Konrad Biricz1983
Militärschießstätteen flag
Királyhida, Lagerstrasse
KartSøk
schiess.jpg

Bruckneudorf, Militärlager - Schießschul-Baracken

schiess.png

Militär-Adressbuch für Wien und Umgebung1913.

Militärschießstätte is mentioned when the narrator shares his first impression of Brucker Lager. Litt seinare kjem det fram at Major Wenzl er kommandant for skytebana.

Bakgrunn

Militärschießstätte viser til skytebana i Brucker Lager. Denne og den tilhøyrande skyteskulen (k.u.k. Armeeschieß-Schule) vart opna alt 1. september 1868, dvs. berre eir år etter at leiren vart teken i bruk[a]. Det vart hovudsakleg instruert i skyting med rifle men etterkvart òg maskingevær.

Skytebana låg bak Offiziersbaracken i retning sør. Kommandant i 1913 var Oberst Otto Bartusch frå Infanterieregiment Nr. 36[b]. Skyteskulen heldt før krigen berre til her frå mai til september dette kan ha endra seg ved krigsutbrotet. Resten av året var adressa deira Wien. Deler av skyteskulen/skytebana er enno (2010) i bruk.

I juni 1915

Kven som var kommandant i perioden Jaroslav Hašek gjorde teneste i Brucker Lager (juni 1915) veit me ikkje ettersom Bartusch vart kalla til feltteneste ved krigsutbrotetet[c]. Ein kan ikkje sjå bort frå at det kan ha vore Franz Wenzel ("modellen" for Major Wenzl). Ein veit at Wenzel oppheldt seg i leiren heile denne tida ettersom han var kommandant for Hašek sin marsjbataljon. Før krigen hadde han ei tilsvarande stilling i Kutná Hora. Det som talar mot er den korte perioden han var der og at skyteskulekommandantane i alle fall før krigen hadde mykje høgare rang enn major. No kan rettnok Hašek tenkt på ein kommando for sjølve skytebana, altså eit lågare nivå.

Sitat
[II.3] Od opuštěného pavilónku, kde dřív za času míru fotografoval nějaký fotograf vojáky trávící zde mládí na vojenské střelnici, bylo vidět dole v údolí u Litavy červené elektrické světlo v bordelu „U kukuřičného klasu“, který poctil svou návštěvou arcivévoda Štěpán při velkých manévrech u Šoproně v roce 1908 a kde se scházela denně důstojnická společnost.
[II.3] Nyní byl přidělen k vojenské střelnici v Királyhidě jako velitel a měl také co dělat s hospodářstvím v táboře. Mezi důstojníky se vypravovalo, že si major Wenzl nyní pomůže na nohy.

Kjelder: Petra Weiß, Klara Köttner-Benigni, Konrad Biricz

Litteratur

Referensar
aTeil 1: Von der Gründung 1867 bis zum Ersten Weltkrieg 1914Petra Weiß
bArmeeschießschuleMilitär-Adressbuch für Wien und Umgebung1913
cGeneralmajor Otto BartuschDanzers Armee-Zeitung16.10.1931
Zum Kukuruzkolbenen flag
Søk
graf.jpg

Hotel Erzherzog Franz Ferdinand.

Gastronomie in Bruck - einst Wolfgang Gruber.

Zum Kukuruzkolben fekk besøk av Erzherzog Stephan under dei keisarlege og kongelege manøvrane ved Sopron i 1908. Enno i 1915 var den berre for offiserar, vanlege soldatar hadde ikkje tilgjenge. Den låg i dalen nede ved Leitha og dei raude elektriske lysa var synlege frå den forlatne fotopaviljongen i Brucker Lager.

Bakgrunn

Zum Kukuruzkolben var i fylgje forklaringa i Den gode soldat Švejk ein fornem bordell ved Leitha, uvisst på kva side av elva den låg. I 1915 fanst det ingen etablissement med dette namnet i tvillingbyane. Ein teori er Hotel Erzherzog Franz Ferdinand (og kalla Hotel Graf) som låg ved elvebreidda nær inngangen til Brucker Lager[a]. Historia om erkehertugen sitt bordellbesøk er truleg bygd på rykte eller direkte diktning.

Kukuruz er den austerrikske varianten av det høgtyske Mais, avleia frå tyrkisk kokoroz. Det tsjekkiske ordet kukuřice har same opphav.

Sitat
[II.3] Od opuštěného pavilónku, kde dřív za času míru fotografoval nějaký fotograf vojáky trávící zde mládí na vojenské střelnici, bylo vidět dole v údolí u Litavy červené elektrické světlo v bordelu „U kukuřičného klasu“, který poctil svou návštěvou arcivévoda Štěpán při velkých manévrech u Šoproně v roce 1908 a kde se scházela denně důstojnická společnost.

Kjelder: Klara Köttner-Benigni, Radko Pytlík, Wolfgang Gruber

Skrivst òg:The Maize Cob Parrott At the Ear of Corn Sadlon U kukuřičného klasu cz Kukoricakalászhoz hu

Litteratur

Referensar
aDie „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in ÖsterreichKlara Köttner-Benigni, Konrad Biricz1983
Rosenhausen flag
Søk
rosahaus.jpg

K.u.k. Mannschaftspuff, ukjendt kvar.

Rosenhaus verdt nemnd som eit gledeshus der vanlege soldatar kunne hygga seg. Det grøne lyset frå horehuset var synleg frå det nedlagde fotoatelieret i Brucker Lager.

Bakgrunn

Rosenhaus var forfattaren sitt namn på eit bordell i enten Bruck eller Királyhida. I 1915 var det fem offisielle bordell i byane men ingen av dei bar dette namnet (Petzneck). Det fanst dessutan uregistrerte bordell. Utfrå beskrivelsen å døma må det ha lege nær elva. Růžový dům kan alternativt overstejast med Das rosa Haus.

Sitat
[II.3] Ti chodili do „Růžového domu“, jehož zelená světla byla též vidět od opuštěného fotografického ateliéru. Bylo to roztřídění jako později na frontě, kdy mocnářství nemohlo už svému vojsku ničím jiným pomoct než přenosnými bordely u štábů brigád, takzvanými „puffy“. Byly tedy k. k. Offizierspuff, k. k. Unteroffizierspuff a k. k. Mannschaftspuff.

Kjelder: Wolfgang Gruber, Friedrich Petzneck

Skrivst òg:Růžový dům Hašek The House of Roses Parrott Rosenhaus Reiner Pink House Sadlon Rózsaház hu

Litteratur

Zum Erzherzog Albrechten flag
Søk
zumalbrecht.jpg

Deutsches Kaffehaus

Gastronomie in Bruck - einst Wolfgang Gruber.

Zum Erzherzog Albrecht er såvidt nemnd avdi Oberleutnant Lukáš var innom her etter å ha vore på det ungarske teateret i Királyhida der han fall for den fortryllande fru Kákonyi. Forfattaren omtalar den som ein stor kafé og vinrestaurant.

Bakgrunn

Zum Erzherzog Albrecht skal ha vore ein stor kafé og vinstove i Bruck der offiserar gjerne gjekk, men det finst ikkje historisk belegg for at nokon kafé med dette namnet eksisterte. Etter forfattaren sin omtale kan det har vore Deutsches Kaffehaus der berre offiserar fekk gå[a]. Ein anna kandidat er Hotel Erzherzog Franz Ferdinand.

Sitat
[II.3] Nadporučík Lukáš vzal si též z garderoby plášť a šel do města, kde setkal se ve velké vinárně a kavárně „U arcivévody Albrechta“ s několika důstojníky od 91. pluku.

Kjelder: Klara Köttner-Benigni, Friedrich Petzneck

Skrivst òg:The Archduke Albrecht Parrott At the Archduke Albert Sadlon U arcivévody Albrechta cz Albrecht főherceghez hu

Referensar
aDie „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in ÖsterreichKlara Köttner-Benigni, Konrad Biricz1983
Zum Kreuz des Heiligen Stephanen flag
Søk
stephankreuz.jpg

Gastronomie in Bruck - einst Wolfgang Gruber.

Zum Kreuz des Heiligen Stephan er nemnd avdi Oberleutnant Lukáš var innom her etter å ha vore på teatret i Királyhida. Det var her han forfatta brevet til fru Kákonyi.

Bakgrunn

Zum Kreuz des Heiligen Stephan skal ha vore ein liten kafé/bordell i Bruck eller Királyhida, men heller ikkje denne kan historisk lokaliserast. I fylgje Klara Köttner-Benigni var bordellane i Bruck ikkje tilknytta kafear, så denne samanhengen her er nok oppdikta eller overførde ein anna stad frå. Små kafear fanst rett nok, og ein av dei var Café Pauli som passar nokså godt til omtalen.

Sitat
[II.3] Ve velice dobré náladě odešel do malé kavárny „U kříže sv. Štěpána“, kde zašel do malého chambre séparée, vyhnal odtamtud nějakou Rumunku, která se nabízela, že se svlékne do naha a že si s ní může dělat, co chce, poručil si inkoust, péro a dopisní papír, láhev koňaku a napsal po bedlivé úvaze toto psaní, které se mu zdálo být vůbec nejhezčím, které kdy napsal:

Skrivst òg:At the Cross of St Stephen Parrott At the Cross of St. Steven Sadlon U kříže sv. Štěpána cz Szent István keresztjéhez hu

Litteratur

Zum schwarzen Lammen flag
Søk
schwarzenlamm.jpg

Gastronomie in Bruck - einst Wolfgang Gruber.

Zum schwarzen Lamm var kneipa det Švejk og Sappeur Vodička tok seg ein oppstivar før dei la i veg til Soproni utca for å overlevera det famøse brevet frå Oberleutnant Lukáš til fru Kákonyi.

Bakgrunn

Zum schwarzen Lamm skal ha vore ein pub i Bruck, men dette kan ikkje lett stadfestast. Det kan ha vore ei forvansking av Zum Schwarzen Adler, ein kafé i Altstadt. Denne gata var under fyrste verdskrigen Bruck sitt fornøyelseskvarter.

Ein rar oversetjingsdetalj kjem fram hjå Grete Reiner. Ho kallar den Zum roten Lamm, ein stad som faktisk kan ha eksistert i fylgje Klara Köttner-Benigni. Den låg i så fall Raiffeisengürtel 7 på enden av Altstadt[a]. Kan Jaroslav Hašek ha blitt "retta på", og i så fall på kva grunnlag? Reiner var ikkje svært dreven i tsjekkisk men at ho skal ha gjort så banale feil som å byta om raudt og svart (červený og černý) virkar lite truleg.

Sitat
[II.3] Nadporučík zabalil se opět do deky, ze které ho Švejk vytáhl, a spal dál, zatímco Švejk putoval dál do Királyhidy. Najít Sopronyi utczu čís. 16 nebylo by bývalo tak těžké, kdyby ho náhodou nebyl potkal starý sapér Vodička, který byl přidělen k „štajerákům“, jejichž kasárna byla dole v lágru. Vodička bydlíval před léty v Praze na Bojišti, a proto při takovém setkání nezbylo nic jiného, než že oba zašli do hospody „U černého beránka“ v Brucku, kde byla známá číšnice Růženka, Češka, které byli všichni čeští jednoročáci, kteří kdy byli v lágru, nějaký obnos dlužni.

Kjelder: Klara Köttner-Benigni, Konrad Biricz

Skrivst òg:The Black Lamb Parrott Zum Roten Lamm Reiner At the black Ram/The Little black Ram Sadlon U černého beránka cz Fekete bárányt hu

Referensar
aDie „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in ÖsterreichKlara Köttner-Benigni, Konrad Biricz1983
Invalidovnaen flag
Wikipedia czen KartSøk

Invalidovna dukkar opp i anekdota Švejk fortel Sappeur Vodička om pub-eigaren Paroubek som jaga ein Slovak over halve Praha.

Bakgrunn

Invalidovna er ein tidlegare institusjon for krigsinvalide i Praha. Bygningen som vart sterkt skadd under flaumen i 2002 vart framtil 2013 delvis brukt av VÚA.

Sitat
[II.3] Potom ještě řekl Paroubkovi, že je huncút a šaščínská bestie, tak ho milej Paroubek chyt, votlouk mu jeho pastě na myši a dráty vo hlavu a vyhodil ho ven a mlátil ho po ulici tyčí na stahování rolety až dolů na Invalidovnu a hnal ho, jak byl zdivočelej, přes Invalidovnu v Karlíně až nahoru na Žižkov, vodtud přes Židovský pece do Malešic, kde vo něj konečně tyč přerazil, takže se moh vrátit nazpátek do Libně
Na růžovém ostrověen flag
Zaběhlice/59, Zaběhlice -
Wikipedia cz KartSøk
ruzovyostrov.png

Národní politika14.6.1903.

ruzovyostrov2.png

Na růžovém ostrově var òg ein stad der Sappeur Vodička hadde vore i slagsmål, rabalderet kunne høyrast heilt til Michle.

Bakgrunn

Na růžovém ostrově var ein stor restaurant med hage, eigd av Václav Růžicka. Den låg i Záběhlice på den kunstige øya med same namn (Roseøya). Staden var i drift frå 1891 til 1928 og heldt òg dansetilstellingar. Růžicka sjølv døydde i 21. februar 1924 og er gravlagd på kyrkjegarden i Zaběhlice.

Sitat
[II.3] „Plácnu taky ženskou, Švejku, mně je to jedno, to ještě neznáš starýho Vodičku. Jednou v Záběhlicích na ,Růžovým ostrově’ nechtěla se mnou jít jedna taková maškara tančit, že prej mám voteklou hubu.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Česká televize

Litteratur

Hauptwacheen flag
KartSøk Švejkův slovník
hauptwache.jpg

Hauptwache er nemnd avdi Švejk og Sappeur Vodička vart førde til arresten her etter slagsmålet i Soproni utca. Her dukkar Einjährigfreiwilliger Marek opp i soga att for fyrste gong sidan Banhof, han hadde nekta å reingjera latrinene og vart bura inn. Ein stor del av handlinga i [II.4] føregår her.

Bakgrunn

Hauptwache var hovudvakta i Brucker Lager i Királyhida. Leirfengselet låg òg i denne bygningen som seinare vart riven. Det var dessutan ei andre hovudvakt, i det såkalla Neues Lager. Om det var nokon arrest i denne bygningen har det ikkje lukkast å stadfesta. Soldatar frå Infanterieregiment Nr. 91 var forlagde i Altes Lager så det var nok her handlinga gjekk føre seg.

Sitat
[II.3] Starý sapér Vodička po celou cestu tvrdošíjně mlčel. Až teprve když vcházeli na hauptvachu, řekl zasmušile k Švejkovi: „Nepovídal jsem ti to, že Maďary neznáš?“

Skrivst òg:Main guard-house en Hauptvacha/Hauptwacha Hašek Hovudvakta nn Hlavní stražnice cz

Litteratur

Index Back Forward II. Ved fronten Hovudpersonen

3. Švejks opplevingar i Királyhida


© 2009 - 2022 Jomar Hønsi Sist oppdatert: 3.10.2022