|
search |
Den gode soldat Švejk |
|
  |
|||||
| museum | article | Švejk on-line | Literární Archiv | Bibliografie | Švejk Central | Blog | Reisedagbok | home | |
erkehertug Franz Ferdinand og kona hertuginne Sophie ved avreisa frå rådhuset i Sarajevo, 5 minutt før attentatet den 28. juni 1914.
Den gode soldat Švejk er ein roman med eit uvanleg rikt persongalleri. I tillegg til dei mange som deltek direkte i handlinga, vert eit stort tal fiktive og reelle personar (og dyr) nemnde, enten i anekdotane til Švejk, direkte av forfattaren eller indirekte gjennom ord og uttrykk.
Denne sida inneheld ei oversikt over alle som er omtala i boka, frå Napoléon i innleinga til Hauptmann Ságner i dei siste linjene av den ufullførde del fire. Lista er sortert etter når personen fyrst blir nemnd. Kapitteloverskriftene er fritt omsette til nynorsk av utgjevaran av denne vev-sida. I januar 2021 mangla det enno rundt 20 omtalar.
Enkelte namn manglar i Odd Bang-Hansen si norske oversetjing av Den gode soldat Švejk (som er forkorta). Dette gjeld til dømes heile innleiinga. Tsjekkiske namn er i den norske utgåva skrivne utan aksentar og i enkelte høve fornorska.
Personnamna har farge etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme:
Personar liste over folk som er omtala i romanen (589)
Syn alle
I. Bak fronten
1. Den gode soldat Švejk grip inn i verdskrigen (30)
14. Švejk som oppassar hos overløytnant Lukáš (35)
II. Ved fronten
1. Švejk sine uhell på toget (22)
2. Švejks anabase til Budějovice (55)
3. Švejks opplevingar i Királyhida (46)
4. Nye lidelsar (21)
5. Frå Bruck an der Leitha til Sokal (45)
III. Det ærerike samanbrotet
1. Gjennom Ungarn (52)
2. I Budapest (32)
3. Frå Hatvan til den galisiske grensa (31)
4. Marschieren Marsch! (32)
IV. Det ærerike samanbrotet held fram
1. Švejk i russisk fangetransport (35)
3. Švejk tilbake i marsjkompaniet sitt (20)
|
III. Det ærerike samanbrotet |
 | |
3. Frå Hatvan til den galisiske grensa | |||
 | Einjährigfreiwilliger Železný | |
| Søk | ||
,20.7.1924
Železný var ein eittårsfrivillig, tannlege i det sivile, som var sentral i den lange soga om Oberst Fliedler som Švejk underheldt Oberleutnant Lukáš med i Sátoraljaújhely.
[III.3] „Poslušně hlásím, pane obrlajtnant, že sem na takovou věc nezapomněl, poněvadž já nejsem nějakej jednoroční dobrovolník Železný. To jsme tenkrát, ještě dávno před válkou, byli v karlínskejch kasárnách a tam byl nějakej obrst Fliedler von Bumerang nebo tak nějank.“
|
| Oberst Fliedler von Bumerang | |
| Søk | ||
,20.7.1924
Fliedler var ein brutal oberst ved kaserna i Karlín som ikkje klarde å hugsa tsjekkiske namn i den lange soga som Švejk underheldt Oberleutnant Lukáš med i Sátoraljaújhely. Hovudpersonen i soga, Einjährigfreiwilliger Železný, vart etter tur kalla Olófěný, Cínofý, Médený, med tung teutonsk aksent. Alle desse er adjektiv-former av namn på metall: jern (železný), kopar(měděný), tinn(cínový) og bly(olóvěný).
Seint i anekdota kjem det fram av obersten fekk a vond tann og måtte til Einjährigfreiwilliger Železný for å få trekt den. Det kjem òg fram at obersten no forlengst er død. Denne soga overtydde Oberleutnant Lukáš om at Švejk ikkje respekterte sine overordna i det heile.
[III.3] „Poslušně hlásím, pane obrlajtnant, že sem na takovou věc nezapomněl, poněvadž já nejsem nějakej jednoroční dobrovolník Železný. To jsme tenkrát, ještě dávno před válkou, byli v karlínskejch kasárnách a tam byl nějakej obrst Fliedler von Bumerang nebo tak nějank.“
|
| Prins Lobkowicz, Ferdinand | |
| *26.6.1850 Dolní Beřkovice - †22.4.1926 Milano | ||
| deFerdinand von Lobkowitz | ||
 czde
Søk | ||
,25.6.1909
Lobkowicz er nemnd i forbifarten avdi han hadde heilskjegg som Oberst Fliedler.
Lobkowicz var fyrste av det tsjekkiske adelshuset Lobkovic (ofte skrive Lobkowicz eller Lobkowitz). Han var fyrst og fremst kjend som politikar og var den siste Oberstlandmarschall i Böhmen (1908-1913). Han var ei kort stund represenant i underhuset men seinare langvarig medlem av overhuset i Reichsrat der han sat frå 1892 fram til oppløysinga i 1918 (sjå Parlament). Politisk var han konservativ og stod for interessene til godseigarane. Han var òg kjend som ekspert på landbrukspørsmål.
[III.3] Nadporučík Lukáš se mimoděk usmál tomu „nějank“ a Švejk dále vyprávěl: „Poslušně hlásím, pane obrlajtnant, že ten náš obrst byl půl vaší vejšky, nosil plnovous jako kníže Lobkovic, takže vypadal jako vopice, a když se rozčílil, vyskakoval dvakrát tak vysoko, jak byl sám vysokej, takže jsme mu říkali kaučukovej dědek.
Kjelder: Milan Hodík
|
| Sankt Martin | |
| *316 Szombathely(Savaria) - †8.11.397 Candes | ||
| czSvatý MartinenSaint MartinhuSzent Márton | ||
| czdeenfrhuno
Søk | ||
St. Martin og tiggaren av El Greco
Sankt Martin (Martin av Tours) er nemnd som i anekdota om Oberst Fliedler.
Sankt Martin var biskop av Tours, seinar lyst til helgen. Han er nasjonalhelgen for Frankrike, skytshelgen for soldatar og ein av dei aller mest kjende helgenane i den romersk-katolske kyrkja.
[III.3] „Poslušně hlásím, pane obrlajtnant,“ vpadl mu do toho Švejk omluvným tónem, „dyť von už je pan obrst Fliedler dávno mrtvej, ale když si, pane obrlajtnant, přejete, budu o něm mluvit samou chválu. Von byl vám, pane obrlajtnant, učiněnej anděl na vojáky. Von byl vám tak hodnej jako svatej Martin, kterej rozdával martinský husy chudejm a hladovejm.
|
| Zugsführer Jelínek | |
| Søk | ||
Jelínek var ein lagførar som òg sleit med passordet til polakken frå Kołomyja. Dette hende på jernbanestasjonen i Sátoraljaújhely og illustrerer framifrå språkproblema i k.u.k. Wehrmacht.
er eit døme på ein figur som det finst mange av i Švejk: ein tilsynelatande fiktiv person som likevel kan ha vore verkeleg. Det kan óg vera vist til ein episode forfattaren sjølv har opplevd og som han seinare utbroderte og la namn til, men ikkje nødvendigvis namnet på den det dreia seg om.
[III.3] Objevil se četař Jelínek, který Poláka zaváděl na stráž, a ptal se ho sám po heslu, potom poručík Dub, na kteréž otázky odpovídal zoufalý Polák od Kolomyje křikem, který se rozléhal po nádraží: „kafé, kafé.“
|
| Fähnrich Kraus | |
| Søk | ||
Kraus var ein underoffiser som utalla seg om korleis det ungarske statspolitiet behandla dei rutenske innbyggjarane i Humenné no etter at byen var teken tilbake. Dei var i fylgje han høgforrædarar som burde hengjast på staden, rettnok utan å bli torturert.
[III.3] Fähnrich Kraus mínil, že když už jsou velezrádci, mají se hned na místě oběsit beze všeho týrání, zato však poručík Dub s celým výjevem naprosto souhlasil a převedl to hned na sarajevský atentát a vysvětlil to tak, že ti maďarští četníci na stanici Humenné mstí smrt arciknížete Františka Ferdinanda a jeho choti.
|
| Gartnar Kalenda, Josef | |
| Søk | ||
,27.7.1924
Kalenda er hovedpersonen i anekdota Švejk finn passende å fortelja Oberleutnant Lukáš når overløytnanten føler seg uvel etter å ha vore vitne til trakasseringa av ruthenarane i Humenné og den bifallande reaksjonen til Leutnant Dub. Švejk sin teori er at Lukáš er langt heimefrå, akkurat som gartnaren Kalenda var etter å ha vore på ein imponerande pub-runde frå Strašnice gjennom Vinohrady og heile Praha og til slutt kom til hektene på Loretánské náměstí der han slett ikkje kjende seg bra.
[III.3] Strašnickej zahradník, nějakej Josef Kalenda, ten se taky jednou vzdálil z domova, šel ze Strašnic na Vinohrady, stavil se ,Na zastávce’ v hospodě, ale to mu ještě nic nebylo, ale jakmile přišel do Korunní třídy k vodárně, bral v Korunní třídě až za kostel svaté Ludmily hospodu za hospodou a cítil už malátnost.
|
| Feldwebel Houska | |
| Søk | ||
Houska var ein sersjant frå det 12. kompani som ufrivilleg vart med i Einjährigfreiwilliger Marek si oppdikta bataljonshistorie. Han vart tilskriven ein heroisk død; ei mine sprengde hovudet av han men likevel tok han sikte og skaut ned eit fiendtleg fly.
[III.3] Jmenujte mně nějakého šikovatele od dvanácté kumpanie. Houska? Dobrá, tak tedy Houska přijde o hlavu s tou minou, hlava mu odletí, tělo však udělá ještě několik kroků, namíří si a sestřelí ještě nepřátelský aeroplán.
|
| Erzherzogin Marie Valerie | |
| *22.4.1868 Buda - †6.9.1924 Wallsee | ||
| czdeen
Søk | ||
,27.4.1868
Marie Valerie vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han skriv om det keisarlege familieselskapet på Schönbrunn som vert halde for å feira bataljonens heltedådar.
Marie Valerie var dotter av keisar Franz Joseph I., gift med tremenningen sin Franz Salvator. Paret fekk åtte born og familien budde for det meste på slottet sitt i Wallsee. Ho levde eit tilbaketrekt liv, gjekk for å vera beskjeden og svært relegiøs. Til hennar entourage høyrde mellom andre Gräfin Bombelles og Graf Bellegarde.
[III.3] Představuji si to tak, jak vidíte v mých poznámkách, že arcivévodská rodina Marie Valérie přesídlí kvůli tomu z Wallsee do Schönbrunnu.
|
| Graf von Paar, Eduard | |
| *5.12.1837 Wien - †1.2.1919 Wien | ||
| czde
Søk | ||
,8.1.1912
Paar vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han skriv om det keisarlege familieselskapet på Schönbrunn som vert halde for å feira bataljonen sine heltedådar.
Paar var generaladjutant for keisar Franz Joseph I. frå 1887 fram til keisaren sin død. Han fekk Signum Laudis 25. august 1916. Han var kanskje den som stod keisaren nærast og vart mest lytta til.
[III.3] Musí tam být a bude tam generální adjutant mocnáře hrabě Paar. Poněvadž při takových rodinných a intimních hostinách bývá občas někomu mdlo, čímž ovšem nemyslím, že se hrabě Paar snad poblije, je vyžadována přítomnost osobního lékaře, dvorního rady dra Kerzla.
|
| Doktor Kerzl, Josef | |
| *28.8.1841 Veska - †22.6.1919 Semmering | ||
| de
Søk | ||
,8.9.1911
Kerzl vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han skriv om det keisarlege familieselskapet på Schönbrunn som vert halde for å feira bataljonens heltedådar.
Kerzl var, som forfattaren korrekt skriv, livlege og hoffråd for keisar Franz Joseph I. Han var fødd og vaks opp i Böhmen. Utdanninga og bakgrunnen hans var frå det militære, og alt frå 1884 var han til stades i dei indre krinsane ved hoffet i Wien. Etter det var han med keisarinne Elisabeth på reisene hennar til Korfu og Rivieraen.
I 1897 fekk han embetet som livlege for keisaren, ei tilknyting som varde fram til sistnemnde sin død 21. november 1916. I 1901 vart han utnemnd til hoffråd, ein tittel som òg Einjährigfreiwilliger Marek noterte i bataljonshistoria.
[III.3] Musí tam být a bude tam generální adjutant mocnáře hrabě Paar. Poněvadž při takových rodinných a intimních hostinách bývá občas někomu mdlo, čímž ovšem nemyslím, že se hrabě Paar snad poblije, je vyžadována přítomnost osobního lékaře, dvorního rady dra Kerzla.
|
| Baron von Lederer, Hugo | |
| Søk | ||
,9.11.1916
,30.7.1915
Lederer vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han skriv om det keisarlege familieselskapet på Schönbrunn som vert halde for å feira bataljonens heltedådar. Han vert omtala som baron Lederer.
Lederer var i fylgje Einjährigfreiwilliger Marek Obersthofmeister ved Habsburg-hoffet. Dette stemmer forsåvidt, men meir presist: han hadde denne stillinga hjå Franz Salvator, mannen til Erzherzogin Marie Valerie.
I 1890 vart han utnemnd som Kammervorsteher frå Franz Salvator. Bakgrunnen hans var militær: han hadde inntil då tenestegjord hjå k.u.k. Dragoner-Regiment Nr. 3. Det har ikkje lukkast å finna ut når han var fødd og når han døydde, men avisnotisar stadfestar at han var i live så seint som i 1930.
[III.3] Kvůli pořádku, aby si snad dvorní lokajové nedovolili nějaké důvěrnosti ku dvorním dámám přítomným na hostině, objevuje se nejvyšší hofmistr baron Lederer, komoří hrabě Bellegarde a vrchní dvorní dáma hraběnka Bombellesová, která hraje mezi dvorními dámami stejnou úlohu jako madam v bordelu u Šuhů.
Kjelder: Milan Hodík
|
| Graf von Bellegarde, Rudolf | |
| *28.2.1862 Wien (?) - †30.10.1937 Bad Ischl | ||
| HašekHrabě Bellegarde | ||
| Søk | ||
,15.8.1891
, 1914
,14.11.1937
Bellegarde vert i fylgje Einjährigfreiwilliger Marek ein greve som var kammerherre ved hoffet i Wien. Dette kjem fram når han skriv om det keisarlege familieselskapet på Schönbrunn som vert halde for å feira marsjbataljonens heltedådar.
Bellegarde var greve, offiser og kammerherre (hoffsjef) hjå det Keisarlege og Kongelege hoff, meir presist Kammervorsteher hjå Erzherzogin Marie Valerie og hennar hoff.
Han kom frå ein adelsfamilie og valgde ei militær karriere der han gjorde teneste i Dragoner-Regiment Nr. 2 o.a. Herfrå vart han 15. desember 1886 overført til den keisarlege livgarden.
[III.3] Kvůli pořádku, aby si snad dvorní lokajové nedovolili nějaké důvěrnosti ku dvorním dámám přítomným na hostině, objevuje se nejvyšší hofmistr baron Lederer, komoří hrabě Bellegarde a vrchní dvorní dáma hraběnka Bombellesová, která hraje mezi dvorními dámami stejnou úlohu jako madam v bordelu u Šuhů.
Kjelder: Milan Hodík
|
| Gräfin von Bombelles, Henriette | |
| *1859 Wien (?) - †Wallsee(?) | ||
| Søk | ||
,9.11.1916
,1914
Bombelles vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han skriv om det keisarlege familieselskapet på Schönbrunn som vert halde for å feira bataljonens heltedådar. Grevinne Bombelles har same stilling ved det keisarlege hoff som "madam" hadde på bordellet U Šuhů.
Bombelles var ei grevinne som skal ha vore fyrstehoffdame i fylgje Einjährigfreiwilliger Marek. Meir presist: ho var hoffdame for Erzherzogin Marie Valerie. Personlege opplysningar er det lite av men me veit at ho tenestegjorde hjå Marie Valerie frå 1. januar 1898, var gift og var i live så seint som i 1937 (stadfesta av ein avisnotis om systera sid død). Kurlistene frå Bad Ischl tyder på at ho tente hjå Marie Valerie òg etter verdskrigen. Bombelles stamma frå ein fransk adelsfamilie som utvandra etter revolusjonen i 1789.
[III.3] Kvůli pořádku, aby si snad dvorní lokajové nedovolili nějaké důvěrnosti ku dvorním dámám přítomným na hostině, objevuje se nejvyšší hofmistr baron Lederer, komoří hrabě Bellegarde a vrchní dvorní dáma hraběnka Bombellesová, která hraje mezi dvorními dámami stejnou úlohu jako madam v bordelu u Šuhů.
Kjelder: Milan Hodík
|
| Erkehertug Karl | |
| *5.9.1771 Firenze - †30.4.1847 Wien | ||
| czdesv
Søk | ||
Karl vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han førebur telefonist Chodounský og kokk Jurajda sin heroiske død i den førehandsskrivne bataljonshistoria. Her noterer Marek at Karl stod framfor Padova i 1805.
Karl var hærførar og erkehertug av huset Habsburg. Han gjorde seg bemerka under Napoleonskrigane, i slaga ved Aspern og Caldiero som begge er nemnde i Den gode soldat Švejk. Han var den fyrste hærføraren som påførde Napoléon eit nederlag på slagmarka (Aspern 1809).
[III.3] Mohu vám přečíst výňatek z armádního rozkazu, který bude čten po všech oddílech armády, který se velice podobá onomu rozkazu arcivévody Karla, když stál se svým vojskem roku 1805 před Paduou a den po rozkazu dostal slušný nátěr.
|
| Pump manufacturer Jaroš, Václav | |
| *Kralupy? 1872 - †Kralupy? 1937 | ||
| Søk | ||
Václav Jaroš (1872-1937)
© Martina Bittnerová
,31.12.1908
,1.6.1910
Chytilův úplný adresář Království českého,1912
Jaroš var ein pumpemakar i Kralupy som i fylgje Švejk likna svært på urmakar Lejhanz frå Pardubice og Piskora frå Jičín av utsjånad. Švejk mumlar om desse i sømne, sterkt påvirka av "konjakken" han drakk i Humenné.
Jaroš viser til eigaren av eit firma frå Kralupy som tilverka og installerte røyr for vasstilførsel og avløp, pumper og drikkekar for dyr. Grunnleggaren av firmaet, Václav Jaroš, døydde i 1902 og det var sonen med same namn som dreiv verksemda vidare og det er utan tvil han som dukka opp i Švejk sin draum.
Ut frå samanhengen i romanen virkar det som om Hašek kjende Jaroš personleg, ellers ville neppe Švejk drøymd om den visuelle likspane mellom han, urmakar Lejhanz og Piskora.
Rikhaldig informasjon finn ein i boka Historie kralupského průmyslu, řemesel a živností av Josef Stupka (sjå sitat under).
Det er høgst truleg at Hašek brukte informasjon frå tida si i Svět zvířat då han sette saman Švejk sin draum. Jaroš reklamerte i tidsskriftet og minst ved eitt høve trykte dei nyhende om firmaet[a].
Ke konci 19. století založil zámečník Václav Jaroš (1844-1902) závod na výrobu čerpadel, vodovodů a automatických napajedel. Z malé dílny v Přemyslově ulici pod Hostibejkem se přestěhoval do prostoru mezi dnešní Čechovu ulici a ulici Přemyslovu. Jarošova továrna byla zachycena na četných fotografiích i na pohlednicích. Jméno továrníka Jaroše je dokonce v Haškově románu Osudy ... .
Vodní čerpadla, která Václav Jaroš vyráběl, byla založena na pohyblivém řetězu s korečky obíhajícími ve vodě. Dalšími výrobky Jarošovy továrny, tzv. automatická napajedla, která byla Jarošovým patentem, byly vlastně jednoduché žlaby upravené tak, aby kráva, která se chce napít, sama otevřela přívod vody do žlabu. Na reklamním obrázku z pozdějších let je továrna zobrazena jako veliký podnik.
Podnik prosperoval až do konce první světové války, kdy jej převzala velvarská hospodářská záložna. Na začátku druhé světové války vykoupil syn Václava Jaroše podnik zpět a k čerpadlům se již nevrátil. V továrně zavedl opravy hospodářských strojů. V šedesátých letech minulého století skončila i tato činnost.
Bratr kralupského podnikatele Josef Jaroš, rovněž vyučený zámečník, měl firmu v Plzni. Zhotovil pro kralupský kostel Nanebevzetí Panny Marie a sv. Václava umělecky provedený lustr a pro budovu sokolovny ve Fugnerově ulici vytepal z kovu sochu divokého sokola. Byl umístěn na štítu budovy, jak je patrné ze starých pohlednic.
© Josef Stupka, 2008
[III.3] Z místa, kde ležel Švejk, ozvalo se zívnutí a bylo slyšet, jak Švejk mluví ze spaní: „To mají pravdu, paní Müllerová, že jsou si lidi podobný. V Kralupech stavěl pumpy nějaký pan Jaroš a ten se podobal hodináři Lejhanzovi z Pardubic, jako když mu z voka vypadne, a ten zas byl tak nápadně podobnej jičínskýmu Piskorovi a všichni čtyři dohromady neznámýmu sebevrahovi, kterýho našli voběšenýho a úplně zetlelýho v jednom rybníku u Jindřichova Hradce, zrovna pod dráhou, kde se asi vrhnul pod vlak.“
Kjelder: Josef Stupka, Martina Bittnerová, Václav Gabriel
| a | Firma V. Jaroš, Kralupy, tov. na čerpadla | 1.6.1910 |
|
| Urmakar Lejhanz | |
| Søk | ||
Lejhanz var ein urmakar frå Pardubice. Švejk nemner han i sømne, sterkt påvirka av konjakk, sjå pump manufacturer Jaroš.
[III.3] Z místa, kde ležel Švejk, ozvalo se zívnutí a bylo slyšet, jak Švejk mluví ze spaní: „To mají pravdu, paní Müllerová, že jsou si lidi podobný. V Kralupech stavěl pumpy nějaký pan Jaroš a ten se podobal hodináři Lejhanzovi z Pardubic, jako když mu z voka vypadne, a ten zas byl tak nápadně podobnej jičínskýmu Piskorovi a všichni čtyři dohromady neznámýmu sebevrahovi, kterýho našli voběšenýho a úplně zetlelýho v jednom rybníku u Jindřichova Hradce, zrovna pod dráhou, kde se asi vrhnul pod vlak.“
|
| Piskora | |
| Søk | ||
Piskora frå Jičín vert nemnd når Švejk snakkar i sømne, enno sterkt påvirka av "konjakk" han måtte styrta ned. Piskora liknar på urmakar Lejhanz og pump manufacturer Jaroš i denne draumen.
[III.3] Z místa, kde ležel Švejk, ozvalo se zívnutí a bylo slyšet, jak Švejk mluví ze spaní: „To mají pravdu, paní Müllerová, že jsou si lidi podobný. V Kralupech stavěl pumpy nějaký pan Jaroš a ten se podobal hodináři Lejhanzovi z Pardubic, jako když mu z voka vypadne, a ten zas byl tak nápadně podobnej jičínskýmu Piskorovi a všichni čtyři dohromady neznámýmu sebevrahovi, kterýho našli voběšenýho a úplně zetlelýho v jednom rybníku u Jindřichova Hradce, zrovna pod dráhou, kde se asi vrhnul pod vlak.“
|
| Feldwebel Strnad | |
| Søk | ||
Dub, Ságner og soldaten som vart irettesett av Strnad
Strnad var ein sersjant som irettesette ein soldat som hadde teke med seg døra til eit grisehus som han hadde tenkt å bruka som vern mot granatsplintar.
Hauptmann Ságner, lei av Leutnant Dub sitt idiotiske vås, let den skuldige sleppa med ei åtvaring.
[III.3] Na víc se nezmohl a opět odešel ke štábnímu vagonu, kde hejtman Ságner právě vyslýchal jednoho nešťastníka od 12. kumpanie, kterého předvedl šikovatel Strnad, poněvadž voják začal již nyní pečovat o svou bezpečnost v zákopech a odněkud ze stanice přitáhl dvířka prasečího chlívku, pobitá plechem.
|
| Offiziersdiener Kunert | |
| Søk | ||
Kunert var offiserstenaren til Leutnant Dub, underkua og mishandla. Švejk tok han i forsvar etter at Dub hadde slege til han, tok han med til batalajonsjefen for å få leggja fram rapport. Her har Švejk for fyrste gong lagt av seg den godmodige mina og er i ope opprør. Motet sviktar Kunert men Dub løyser det med å brøla: "Vil du ha ein til på kjeften!"
Det kjem fram at Kunert er frå Budějovice, har kone og tre born. Švejk møter Kunert alt i Humenné men den nemnde episoden hende litt seinare, i Łupków-passet.
[III.3] Poručík Dub, aby jaksi ukázal, že nemá s touto scénou nic společného, majestátně vešel do malého krámku u silnice, zmateně ukázal na velkou cívku černých nití, a zastrčiv si je do kapsy, zaplatil a vrátil se do štábního vagonu, kam si dal batalionní ordonancí zavolat svého sluhu Kunerta, kterému odevzdávaje nitě, řekl: „Abych se o všechno staral, já vím, že jste na nitě zapomněl.“
| a | The battle of Khorupan | 2021 |
|
| Leutnant Procházka | |
| Søk | ||
Procházka var ein aktiv løytnant som i Budějovice hadde for vane å kalla tenaren sin, Offiziersdiener Hibman, "di sublime ku", noko Švejk kan opplysa Offiziersdiener Kunert om då denne klagar over kor utskjelt han vert av Leutnant Dub, sjefen sin.
[III.3] V Budějovicích byl za aktiva lajtnant Procházka, ten zas mnoho nenadával, jen svému pucflekovi říkal: ,Ty spanilá krávo.’ Jinou nadávku ten pucflek, nějakej Hibman, vod něho neslyšel.
|
| Offiziersdiener Hibman | |
| Søk | ||
Hibman var ein offisers-tenar i Budějovice som rutinemessig vart kalla "di sublime ku" av Leutnant Procházka. Dette skjellsordet brukte han seinare ukritisk mot alt og alle, med tunge fylgjer.
[III.3] V Budějovicích byl za aktiva lajtnant Procházka, ten zas mnoho nenadával, jen svému pucflekovi říkal: ,Ty spanilá krávo.’ Jinou nadávku ten pucflek, nějakej Hibman, vod něho neslyšel.
|
| Leutnant Cajthaml | |
| Søk | ||
Cajthaml var ein løytnant som leia rekvisisjons-patruljen i Medzilaborce som skulle skaffa lunsj til mannskapet. Ein rutensk bondefamilie vart offer for rekvisisjonen.
[III.3] Mužstvu bylo oznámeno, že oběd bude za Palotou v Lupkovském průsmyku, a také vyšli do obce Medzilaborce batalionní účetní šikovatel s kuchaři od kumpanií a poručíkem Cajthamlem, který měl na starosti hospodářství batalionu. K nim byli přiděleni čtyři mužové jako patrola.
|
| Oberst Schláger | |
| SøkŠvejkův slovník | ||
Das ist wahrscheinlich Katzendreck, Herr Schlager.
,13.4.1924
Grete Reiner si banebrytande omsetjing av Švejk er den einaste mykje lesne versjonen av romanen der oberst Schlager enno er å finna.
Oberst Schláger er ikkje nemnd i dei tsjekkiske utgåvene av Den gode soldat Švejk som kom etter andre verdskrigen, ei utelating som har ført til at han også manglar i dei to nyaste omsetjingane til engelsk. I desse utgåvene er han bytt ut med Oberst Schröder.
Schláger var ein offiser som i Bruck hadde helde avskjedstale for Švejk sin marsjbataljon då dei starta reisa mot fronten. Švejk siterte han i Łupków-passet då soldatane betrakta forlete russisk utstyr. Leutnant Dub kom bort til dei òg prøvde å ta Švejk på fersken i upatriotiske utsagn. Den gode soldaten fortalde roleg den idiotiske løytnanten at Schláger ved avreisa hadde snakka til dei soldatane om å merka seg tilhøva på slagmarka for å læra av det.
Obersten Švejk snakkar om er utan tvil inspirett av Karl Schlager, sjefen for Ersatzbataillon IR. 91 frå 25. august 1914 til 26. juli 1915. Dermed var han nødvendigvis Hašek sin føresette i Bruck der rekrutteringsbataljonen til Infanterieregiment Nr. 91 oppheldt seg frå 2. juni 1915. Dersom talen til oberstem er inspirert frå det verkelege liv har den nokså sikkert funne stad 30. juni 1915, dagen då Hašek sin XII. Marschbataillon sette seg på toget som transporterte dei til fronten.
Paul Selver's er den einaste av dei tre oversetjarane av Švejk til engelsk som tek vare på oberst Schlager for framtidige generasjonar. Grunnen er at han oversette romanen så tidleg som i 1930, over 20 år før nokon fekk ideen med å erstatta Schlager med Schröder.
Schláger er ein av to personar som har "forsvunne" frå Den gode soldat Švejk (den andre er Korporal Říha). Ein gong mellom 1953 og 1955 vart oberst Schláger offer for ei "reinvasking" av teksten. Dette innebar retting av stavefeil i framandspråklege sitat, gramatikk, oppdatering av geografiske namn i samsvar med dåtidas reglar for rettskriving, og dessutan endring av inkonsekvente og uforståelege setningar[a]. Eitt av resultata var at den litterære Schláger vart døypt om til Oberst Schröder og dermed kasta på historia sin skraphaug. Det er rettnok ingen tvil om at Švejk viste til den eldre obersten som redda skinnet hans og jamvel forfremja han til ordonnans etter affæren med Gyula Kakonyi men forfattaren må ha gløymd at han tidlegare hadde kalla obersten for "Schröder".
Likevel klamrar Schláger seg til sin truga eksistens gjennom omsetjingar, nemleg dei som stammar frå mellomkrigstida eller dei fyrste åra etter andre verdskrigen. Dei beste døma er omsetjingane til Paul Selver (engelsk), Grete Reiner (tysk) og Knuud Bruun-Rasmussen (dansk) som alle omsette namnet til Schlager). Han er dessutan i live på Esperanto, men har mutert til Oberst Schröder i dei nyaste omsetjingane til engelsk, nemleg dei av Cecil Parrott og Zenny Sadlon. Den siste tyske omsetjinga til tysk av Antonín Brousek (2014) brukar Schröder, og det same gjeld dei nyaste omsetjingane til russisk, polsk, nederlandsk og norsk.
I mange år sparka omdøypinga av Schláger bein for švejkologar i forsøka deira på å finna ein modell for Oberst Schröder. Ikkje før det vart oppdaga at Jaroslav Hašek alt i Dobrý voják Švejk v zajetí (1917) kalla regiments-sjefen plukovník Schlager byrja ein å skjøna at Karl Schlager måtte vera prototypen.
[III.3] „Poslušně hlásím, pane lajtnant, že je to přání našeho pana obršta Schlágra z Brucku. Když von se s náma loučil, když jsme jeli teď na bojiště, tak ve svý řeči řek, abychom všichni, když budem procházet vopuštěnými bojišti, všeho si dobře všímali, jak se bojovalo a co by nám mohlo bejt na prospěch.
Kjelder: Pavel Petr
| a | Hašeks "Schweijk" in Deutschland | 1963 |
|
| Biskop Brynych, Edvard Jan | |
| *4.5.1846 Vlásenice - †20.11.1902 Chrast | ||
| czde
Søk | ||
Brynych er nemnd av Švejk i anekdota om nattpotta i Poděbrady. Denne fortalde han Leutnant Dub i Łupków-passet då løytnaten på ny var ute etter å ta han på upatriotisk framferd.
Brynych (fødd Eduard Josef) var biskop av Hradec Králové frå 1892 til 1902.
[III.3] A von mu ten jeho kamarád napsal takovej fejton vo takovým jednom sběrateli, jak našel v písku na břehu Labe starej nočník plechovej a myslel, že to přilbice svatýho Václava, a udělal s tím takovej rozruch, že se tam na to přijel podívat biskup Brynych z Hradce s procesím a s korouhvema.
|
| Leutnant Hausner | |
| Søk | ||
Hausner er nemnd av Švejk når han dreg med Offiziersdiener Kunert til rapport. Hausner, frå kaserna i Karlín, hadde som Leutnant Dub for vane å slå tenaren sin.
[III.3] Teď ty musíš jít sám k raportu, a jestli nepudeš, tak ti sám nafackuju, abys věděl, co je to disciplina v armádě. V karlínskejch kasárnách bejval ňákej lajtnant Hausner a ten měl taky burše, a taky ho fackoval a kopal.
|
| Medik Houbička | |
| Søk | ||
Houbička er ein medisinstudent nemnd av Švejk når han dreg fram Offiziersdiener Kunert til rapport.
[III.3] Ale to na celý věci nic nemění,“ pokračoval Švejk, „to je zrovna to samý, vo čem vždycky vypravoval medik Houbička, že je to jedno, rozřezat v patalogickým ústavě ňákýho člověka, který se voběsil nebo votrávil. A já jdu s tebou. Pár facek dělá na vojně moc.“
|
| Kudela | |
| Søk | ||
Kudela er ein soldat frå Bytouchov som nemnd når Švejk tek med Offiziersdiener Kunert til rapport. Kudela enda opp på ei øy i Stillehavet og vart funnen av oppdagelsesreisande Havlasa.
[III.3] A nebejt mě, tak by se k tomu raportu snad vůbec nedostal, jako ten Kudela z Bytouchova, kterej za aktivní služby tak dlouho chodil k raportu, až byl přeloženej k marině, kde se stal kornetem, a byl na ňákým vostrově potom, v Tichým oceánu, vyhlášenej jako desertýr. Von se tam potom voženil a mluvil taky s cestovatelem Havlasou, kterej vůbec nepoznal, že to není domorodec.
|
| Oppdagelsesreisande Havlasa, Jan | |
| *22.12.1883 Teplice - †13.08.1964 Los Angeles | ||
| cz
Søk | ||
,14.9.1929
,3.10.1913
Havlasa var den reisande som i fylgje den gode soldaten fann Kudela på ei øy i Stillehavet.
Havlasa (fødd Jan Klecanda) var ein tsjekkisk journalist, forfattar, forskar og diplomat. Før fyrste verdskrigen var han på lange ekspedisjonar i Asia, Amerika og Polynesia. Når han var heime både skreiv han og heldt foredrag om reisene, og han var på denne tida kjend fyrst og fremst som oppdagelsesreisande.
I april 1915 vart han dømd til 7 månaders fengsel grunna brosjyra Kolonipolitikk og verdskrigen som kom ut i november året før. Grunnlaget for dommen var at innhaldet skal ha "forstyrra offentleg ro og orden". Rettsaka gjekk ved Landwehrdivisjons-retten på Hradčany og det var her ved garnisonsarresten han sona dommen. Etter begjæring frå statsadvokaten vart straffa i februar 1916 forlenga til eitt år. I juni 1917 vart han sett på frifot og gjekk straks inn i militærteneste.
I 1919 deltok han som tsjekkoslovakisk representant ved Versailles-konferansen. Han var seinare ambassadør i Brasil og Chile. Under Nazi-okkupasjonen gjekk han i eksil og var aktiv i motstandsrørsla. I 1947 utvandra han til USA der han levde resten av livet.
Jaroslav Hašek kjende Havlasa allereie i ungdomen. Begge gjekk på gymnasium i Žitna ulice på same tida (Hašek frå 1893 til 1897). Begge bidrog dessutan med forteljingar til det illustrerte vekebladet Zlatá Praha. Havlasa var son til forfattaren Jan Klecanda og bror til den tsjekkiske legionæren Jiří Klecanda.
[III.3] A nebejt mě, tak by se k tomu raportu snad vůbec nedostal, jako ten Kudela z Bytouchova, kterej za aktivní služby tak dlouho chodil k raportu, až byl přeloženej k marině, kde se stal kornetem, a byl na ňákým vostrově potom, v Tichým oceánu, vyhlášenej jako desertýr. Von se tam potom voženil a mluvil taky s cestovatelem Havlasou, kterej vůbec nepoznal, že to není domorodec.
|
| Herr Karlík | |
| Søk | ||
Karlík er ein forretningsmann i anekdota til Švejk angåande det øydelagde Raude Kross toget ved Kulaszne.
[III.3] Tam bydlel nějakej pan Karlík v prvním patře. O poschodí vejš moc hodnej člověk, nějakej konservatorista Mikeš. Von měl moc rád ženský a taky mezi jinejma počal chodit za dcerou toho pana Karlíka, kterej měl špeditérství a cukrářství a taky měl někde na Moravě knihařství pod ňákou docela cizou firmou.
|
| Konservatorista Mikeš | |
| Søk | ||
Mikeš er ein musikkkonservatoriestudent i anekdota til Švejk angåande det øydelagde Raude Kross toget ved Kulaszne.
[III.3] Tam bydlel nějakej pan Karlík v prvním patře. O poschodí vejš moc hodnej člověk, nějakej konservatorista Mikeš. Von měl moc rád ženský a taky mezi jinejma počal chodit za dcerou toho pana Karlíka, kterej měl špeditérství a cukrářství a taky měl někde na Moravě knihařství pod ňákou docela cizou firmou.
|
|
III. Det ærerike samanbrotet |
| |
3. Frå Hatvan til den galisiske grensa | |||
| © 2008 - 2026 Jomar Hønsi | updated: 4 August 2026 |